Hvad er den kolde krig?
De unge mennesker kan ikke huske den kolde krig, men det og meget andet kan genopleves, når Aalborg Katedral-skole laver teater den kommende uge

Der er omkring 60 medvirkende på og bag scenen, når "Post cold war kids" opføres.
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er masser af traditioner på den 472-årige Aalborg Katedralskole. En af dem er den årlige teaterforestilling, som på skift laves af lærere og elever hvert andet år. Det giver så en forestilling hver år. I morgen er der premiere på stykket "Post cold war kids". Og det er elevstykke. Det var tæt på at gå i vasken, for den rigtige idé manglede. Men en dag sad historielæreren Henrik Juhl Andersen i bilen på vej hjem til bopælen i Aarhus, da den helt rigtige idé pludselig ramte ham: - Når jeg brugte ordet "kold krig", så gav det ikke nogle associationer hos eleverne. De kender ikke begrebet, for de er vokset op efter afslutningen på den kolde krig. Hvis jeg i stedet talte om Muren, så var alle med, for de kender jo alle Pink Floyds "The Wall". Og deraf kom så konceptet med "Post cold war kids", fortæller Henrik Juhl Andersen. Med poetry slam og dialog Stykket er en musikforestilling, og det er en musikalsk rejse fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til i dag. Men selv om det primært er musikken, der bærer showet frem, så er der også poetry slam og dialog i stykket. Men moderne hjælpemidler er også taget i brug. Der bliver video-projektioner på scenen, hvor man kan skildre kendte begivenheder fra historien. Og den slags er jo hurtigt fundet på YouTube nu om stunder. - Alle sangene kommer fra forskellige perioder i løbet af perioden. Og det starter med "man binder os på mund og hånd". Men naturligvis i moderne udgaver, siger Henrik Juhl Andersen. 60 elever og 10 lærere er involveret i stykket, og der spilles i alt seks gange i løbet af den kommende uge. Det giver plads til små 1000 tilskuere.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.