I kø til aflivning

Hesteejerne venter i måneder på at donere deres hest til rovdyrfoder i Aalborg Zoo

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Det er populært at donere sin hest til rovdyrfoder i Aalborg Zoo.

Hesteejerne står på venteliste i måneder for at få deres hest slagtet af dyrepasserne i zoologisk have - og det er der en god grund til, forklarer dyrelæge i Aalborg Zoo, Trine Hammer Jensen.

Ved at donere sin hest til zoologisk have, er man sikker på, hvad der sker med den - og at kødet ikke blot bliver sendt til forbrændingen. Samtidig foregår aflivningen på en værdig måde for både hest og hesteejere.

Rovdyr eller forbrændingen

I denne uge blev hoppen Fenja aflivet. Familien Uhrenholt har selv avlet hesten, som vandt flere priser som føl. Men pludselig blev den halt - hverken dyrelæger eller fysioterapeut kunne hjælpe hesten. Den kunne ikke længere bruges som ridehest. Efter grundige overvejelser beslutte familien sig for at sige farvel til Fenja - men det skulle være på en god og værdig måde, fortæller Christian Uhrenholt.

- Vi besluttede os for at donere den til Aalborg Zoo, fordi vi synes, det var det rigtige, fortæller han.

Alternativt skulle hesten have været aflivet hjemme af en dyrelæge og efterfølgende hentet af et firma, der afleverer hesten som affald til forbrænding.

- Det, synes vi, ikke var det rigtige, siger Christian Uhrenholt, der er glad for, at hans hest blev brugt frem for at blive smidt væk som affald.

En hest om ugen

Ønsker man at donere sin hest til zoologisk have, må man dog acceptere en del ventetid. Rovdyrene i Aalborg Zoo kan kun spise en hest om ugen.

Først i december måned er der en ledig plads til at donere sin hest.

På grund af de mange donerede heste, har Aalborg Zoo et minimum af udgifter til kød til rovdyrene. En donation til Aalborg Zoo er gratis - samtidig får hesteejeren et fradrag for sin donation.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.