Indbrud i asylcenter
Der er stjålet computere og fladskærme fra centerets børneklub
HANSTHOLM: Hen over weekenden fik børnene i asylcenteret på Nørbyvej ødelagt deres fornøjelse ved at besøge ”Børneklubben” på centeret.
Ukendte gerningsmænd havde knust en rude ind til rummet og havde stjålet syv computere - bøde bærbare og stationære og derudover også skruet to LG fladskærme på henholdsvis 50 og 42” ned af væggene samt en projektor.
- Det er alt sammen mærket med ”Thisted Kommune”, fortæller pædagog og aktivitetshjælper Bjarne Højstrup.
Han forklarer, at computerne ikke er af den nyeste slags, men børnene har stor glæde af dem til at spille forskellige spil og da de er registreret på kommunens netværk, kan man se, om de bruges andre steder.
- Vi har ikke registreret dem brugt nogen steder.
Børneklubbens lokaler ligger i et hjørne af centerområdet og om natten er det forholdsvis nemt at komme til og fra uden nogen opdager noget.
Der går nok et par uger inden der kommer nye computere i lokalet og Bjarne Højstrup fortæller, at det nu overvejes, om der lovligt kan sættes en form for alarm op, når lokalerne ikke er i brug.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.