Jakob var her

Til august åbner Rune Skyum-Nielsen ind til forfatteren og mennesket Jakob Ejersbo, der døde kun 40 år gammel. Det gør han i biografien ”Jakob var her”, som han startede med at researche på i 2011.

- Da jeg havde læst hele Jakobs forfatterskab med ”Liberty” som den endegyldigt sidste bog fra hans hånd følte jeg mig mere alene end nogensinde før. Lidt ligesom, når jeg kom hjem fra sommerlejr i folkeskolen og følte en knude i maven over, at alt det, der havde været, intenst samvær, nye venner, pludselig var væk igen.

- Med Afrikatrilogien oplevede jeg noget, jeg aldrig før havde oplevet, jeg genkendte mig i mange af Jakobs figurer, følte mig set af ham, som jeg aldrig havde følt mig set før. Jeg genkendte mig i mange af Jakobs figurer og oplevede en stærk samhørighed med et menneske, jeg aldrig havde mødt. Derfor var jeg nødt til at vide, hvem han var, hvad han kom af og skrev på, hvad det kostede og krævede at kunne det, han kunne.

Et komplekst menneske

Interessen for Jakob Ejersbo mundede i første omgang ud i to magasinportrætter, men også i en erkendelse af, at det langt fra rakte til at indfange og indkredse det komplekse menneske, som forfatteren viste sig at være.

Jakob Ejersbo skrev om det virkelige liv. Hermed to ørenringe, ligesom de masaier han beundrede. Arkivfoto: Claus Søndberg.

Den erkendelse ledte til fem års søgen, samtaler, møder, rejser og en vandring mod Kilimanjaros top for at opfylde Jakob Ejersbos ønske om at få sin aske spredt fra Afrikas tag. På rejsen fulgte Rune i fodsporene på Jakob Ejersbos to nære venner, Morten Alsinger og Christian Kirk Muff. Den historie fortælles i filmen ”Ejersbo” af Christian Holten Bonke.

Et af de stærke og overraskende momenter i Runes søgen efter mennesket Jakob var oplevelsen af, at mange af de efterladte havde undladt at tale om Jakobs død med andre, her flere år efter, da han mødte dem.

- Jakobs død var så grum, at den blev tabu for mange. Den aggressive kræft, som så hurtigt tog hans liv, efterlod mange med en ubearbejdet følelse af dyb uretfærdighed. Alene det, at han ikke nåede at opleve Afrikatrilogien udgivet, gjorde ondt. Bøgerne var på sin vis det vigtigste, han havde i sit liv. At få skrevet historierne om sin opvækst i Tanzania lå ham så stærkt på sinde, at han dedikerede de sidste fem år på at skrive Afrika-bøgerne færdig.

Først for et halvt år siden følte Rune, at researchen kunne afsluttes. Indtil da blev han til stadighed overrasket over Jakobs væsen, hans livshistories krumspring og valg i livet.

En lærerig rejse

- Det har været en lærerig rejse, på mange måder den efteruddannelse, jeg manglede i mit arbejde med at nå helt ind til kernen i portrætter, fortæller Rune. Jeg måtte jeg finde ind til Jakob gennem de mennesker, der havde betydet noget i de forskellige perioder af hans liv. Perioderne var vigtige, for Jakob var ikke nogen statisk størrelse.

- Han var et produkt af sit miljø, hvor han nu var. Et uudgrundeligt og mangefacetteret menneske, som i høj grad viste sig at matche sine fortællinger. Det var på ingen måde en lykkepille at dykke ned i hans liv. Undervejs har jeg følt mig mere end mæt, men jeg følte også, at jeg måtte og skulle fortsætte for at komme hele vejen rundt. Til sidst gav det hele så megen mening, som noget ellers kan gøre, når det slutter så meningsløst.

Vejen rundt om og ind til Jakob tegner et billede af et skrøbeligt menneske, der var bedre til at se andre end til at se sig selv. En personlighed, som stillede store krav både til sig selv og sine omgivelser.

- Jakob kendte kun interessante mennesker. Han omgav sig med folk, han kunne bruge til noget. Alle havde en funktion i hans liv. Selvfølgelig var der en fast kerne, familie og nogle få nære venner, men ellers blev folk skiftet ud undervejs.

Kompromisløshed

- Han stillede krav både til sig selv og vennerne, som fik et los i røven, hvis de sank hen i lediggang og apati i stedet for at forfølge deres talent.

- Kompromisløshed var en nødvendighed for ikke at havne i den sump, han følte han havde været i som ung. Dengang han ikke vidste, hvad han skulle stille op med sig selv. Han var længe fanget i en rodløshed, udsprunget af et fintfølende og skrøbeligt barnesind, der hele tiden var blevet omdirigeret til nye miljøer med skeptiske mennesker.

Arkivfoto

Det med at blive forfatter spøgte godt nok tidligt i Jakobs tanker, men noget så fisefornemt som forfatterskolen i København ville han ikke vide af, og hvad gjorde man så. Det endte med, at han blev journalist. Det blev han aldrig glad for, så i praktikperioden modnedes beslutningen om at satse på forfattervejen. Jakob gik på dagpenge og arbejdede disciplineret, så hver morgen kl. 9 sad han klar ved computeren til en ny arbejdsdag.

Hans første novelle blev trykt i 1995, men gennembruddet lod vente på sig. Først i 2002 kom en Nordkraft, som byggede på årene i Aalborg og vendte op og ned på hans situation.

”Nordkraft” er som Ejersbos øvrige forfatterskab i øvrigt knyttet til perioder i hans eget liv. Runes mange samtaler med venner og bekendte fra de forskellige perioder tegner billedet af et forfatterskab, der i høj grad bygger på virkeligheden, ikke fri fantasi.

Stærkt deja-vu

- Jeg tror, at folk i Aalborg, som husker 80’erne, vil opleve kuldegys og flere deja-vuer, når de læser om trommeslageren Anders Sigurt, som Jakob mødte på 1000Fryd. Anders Sigurt er den første, der introducerer Jakob til den virkelighed i 80’ernes Aalborg, som ”Nordkraft” handler om.

- Jeg oplevede selv et stærkt deja-vu, da jeg mødte Jakobs ven Ali i Tanzania. Jeg følte, jeg sad over for et menneske jeg kendte virkelig godt, selv om den person, jeg kendte, ikke var Ali, men en litterær person i en roman, jeg havde læst. Så tæt ligger Ali på Marcus i ”Liberty”.

En anden af personerne i Afrika-trilogien, den tanzaniske kvinde, Shakila, ligger også tæt på virkelighedens Haikaeli, en af Jakobs afrikanske veninder. Hun er en vigtig biperson i ”Eksil” og ”Liberty” og har sin egen novelle i ”Revolution”.

Hun er lyset i mørket, eksemplet på at det kan lykkes at indfri sine drømme, selv om man vokser op et noget nær håbløst sted. Hun er i dag læge og bosat i USA og dermed modsætningen til Ali, afrikaneren, der ikke kom videre, men sidder desillusioneret tilbage i Tanzania og føler sig svigtet af alle europæerne, der lovede ham guld og grønne skove.

- Ved vejs ende med bogen og min research er jeg stadig lige grebet af Jakob, både som empatisk forfatter og kompliceret menneske med masser af bagage, opture og nedture. Af den måde han så de mennesker, der var i hans liv, den måde han får os, der læser hans bøger, til at føle os set. Og til at se virkeligheden i en litterær kontekst, siger Rune Skyum-Nielsen