Børnehave udvides - plads til yderligere 25 børn
Kommunale millioner til forbedring og udbygning
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:26
FJERRITSLEV: Bondegårdsbørnehaven Gl. Dalhøj i Fjerritslev skal udvides, så den fremover får plads til yderligere 25 børn. En konsekvens af, at børnetallet er stigende.
Samtidig skal børnehavens faciliteter forbedres. Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet at renovere børnehaven for 5,9 mio. kr.
Børnehaven udbygges med 250 kvadratmeter og vil gå fra at kunne rumme 50 børn til 75 børn.
- Med renoveringen og tilbygningen får børn og personale i Gl. Dalhøj de rette omgivelser til at understøtte en velfungerende og fremtidssikret børnehave, udtaler borgmester Mogens Christen Gade i en pressemeddelelse fra kommunen .
Først skal projektet i udbud som totalentreprise.
Når udbuddet og den detaljerede planlægning af projektet er på plads, forventer kommunen, at selve byggeperioden vil vare 7-9 måneder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.