Et stort, dødt dyr var skyllet ind på land. En flere meter lang og meget medtaget vågehval.

Rådden og i så elendig forfatning, at halen og underkæben mangler.

Det fik flere til at kontakte Naturstyrelsen, som tog ud for at se på den døde hval. Eller rettere - se på det, der var tilbage af hvalen.

- Den har en tilstand, så den ikke er til noget som helst. Så den lader vi ligge til "naturlig omsætning", siger vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen fra Naturstyrelsen.

Nu er det overladt til måger, biller og larver at få hvalkadaveret til at forsvinde.

Vågehval

• Vågehvaler (latinsk: Balaenoptera acutorostrata) lever både på åbent hav og i kystområder, hvor de færdes i mindre flokke. 
• Om vinteren bevæger vågehvalerne sig længere mod syd, og de forekommer af og til i danske farvande.
• Vågehvalernes føde består af krebsdyr, plankton og stimefisk, for eksempel sild.
• Vågehvalen er den mest udbredte bardehval.

Naturporten.dk

Naturstyrelsen har skubbet den døde hval lidt op på stranden, men gør ellers ikke noget ved den. 

Hvis den døde hval havde været i bedre stand, kunne den have været interessant for forskere, der forsker i havpattedyr. Men denne døde og ildelugtende vågehval er altså så ramponeret, at den end ikke kan bruges til forskning.

Det er ikke helt ualmindeligt, at døde hvaler skyller op på danske strande. Det sker typisk et par gange om året, oplyser vildtkonsulenten.