Alle troede den skulle dø i Limfjorden - nu fester spækhugger i den svenske skærgård

- Det kommer til at forandre en masse, siger dansk fotograf, der var med til at slæbe hvalen fri ved Hals

Dette foto er taget for nylig i farvandet nord for Gøteborg og førte til den endelige identifikation af den spækhugger, alle troede ville dø i Limfjorden. Foto: Malena Simonsson

NORDJYLLAND:Den unge spækhugger-han, som alle troede kæmpede en månedlang dødskamp i Limfjorden i foråret 2022, er fundet i live nær den svenske skærgårdskyst lidt nord for Gøteborg.

Her har den ifølge observatører boltret sig i vandet, mens den har jaget makrel i stimer og ligget på siden, hvor den har basket med sine pectoralfinner i en form for kåd leg.

Det havde ingen troet efter at have fulgt dramaet for et år siden, hvor hvalen efter en måned uden føde var så afkræftet, at selv mågerne satte sig på den og begyndte at hakke i den.

Men pludselig en dag var den forsvundet fra det lave vand i Limfjorden. I stedet blev den set i fuld fart ud af Limfjorden samme vej, som den kom ind, efter at den i starten af april i fjor var blev hjulpet fri af en sandbanke ud for Hals, hvor den var strandet.

Siden har der været enkelte observationer i svensk farvand syd for Gøteborg, der kunne pege på, at den stadig var i live, men det endelige bevis har en svensk kvinde ved navn Malena Simonsson leveret.

Hun har fotograferet spækhuggeren, og et af de billeder er så skarpt, at to internationalt kendte spækhuggereksperter uafhængigt af hinanden har identificeret spækhuggeren ved at sammenligne billedet med fotos, som blev taget, mens den lå strandet i Limfjorden.

Her blev den nordjyske spækhugger observeret og genkendt. <i>privatfoto</i>

Her blev den nordjyske spækhugger observeret og genkendt. privatfoto

Det er Eve Jourdain fra Norwegian Orca Survey i Tromsø og Olga Filatova fra Syddansk Universitet, der har hjulpet den danske naturfotograf Lars Mikkelsen med at sammenligne nærbillederne af særligt spækhuggerens finne, hvor der blandt andet er et meget iøjnefaldende hak.

Lars Mikkelsen er en del af organisationen Delfiner i Danmark - Beredskabet for havpattedyr, og ifølge ham var de to eksperter overhovedet ikke i tvivl efter at have studeret de billeder, han i lørdags ved at tilfælde opdagede inde på den svenske hjemmeside artportalen.se.

- Det tog ikke Eve Jourdain to minutter, før hun vendte tilbage og sagde, at der var tale om et 100 pct. match. Så vendte jeg det med Olga Filatova, og hun sagde det samme efter 30 sekunder, fortæller han begejstret.

Den spækhugger, som i foråret 2022 lå nærmest livløs i Limfjorden i mere end en måned, er nu fundet i sprælsk live nord for Gøteborg. Pilene viser, hvad eksperter har brugt til at identificere den. Foto: Malena Simonsson og Henriette Petersen

Det er særligt kendetegn på og ved finnens venstre side, der gør eksperter i stand til at identificere spækhuggere. Det særlige ved den "nordjyske" spækhugger er, at den har en kollapset rygfinne.

- Jeg har set tusindvis af spækhuggere og dykket med rigtigt mange af dem i Norge gennem syv år, og jeg har kun én gang set en spækhugger i vild natur med en kollapset rygfinne. Det er ekstremt sjældent.

- Det her er uden for al sund fornuft og alt, hvad man troede kunne lade sig gøre. Mens den lå i Limfjorden, konsulterede vi alverdens eksperter, som også mente, den var døende, for man havde aldrig set en spækhugger ligge stille så længe uden føde uden at dø af det. At den så alligevel var i så god form, at den kunne svømme og endda springe i vandet på vej ud af Limfjorden, var jo helt sindssygt, siger Lars Mikkelsen.

Mens han glæder sig over spækhuggerens genfundne vitalitet, er det stadig et spørgsmål, hvad der var galt med den, da den lå og sygnede hen i Limfjorden.

- Vi ved ikke, hvad han fejlede. Men vi skal ikke underkende, at en superintelligent spækhugger med den hjernestørrelse, de har, også kan have en psykisk sygdom. Det har vi som mennesker svært ved at forstå, men det tror jeg på, de kan. Han havde ingen tegn på fysisk sygdom, og var det influenza, så var det lige lovlig lang tid at have det. Så det er en meget mystisk historie, konstaterer Lars Mikkelsen.

Frivillige fra organisationen Delfiner i Danmark - Beredskabet for havpattedyr hjalp den strandede hval ud på dybere vand ved Hals i april i fjor. Det reddede med sikkerhed dens liv, og det kommer til at forandre det syn, vi har på at hjælpe strandede hvaler herhjemme, mener Lars Mikkelsen. Foto: Martél Andersen

Da han og andre i starten af april hjalp den unge rovhval, der vurderes til at være mellem 10 og 20 år gammel - og i øvrigt også strandede i Kattegat i november 2021 - fik de en del kritik for ikke bare at lade naturen gå sin gang.

- Havde vi gjort det, er det helt sikkert, at historien ikke var endt sådan her. Det her kommer til at ændre, hvordan vi her i Danmark tackler strandede hvaler. Herhjemme har vi en hang til at aflive dem med det samme - eller helt lade dem være - i menneskelighedens navn. Den kritik kommer man til at gentænke. Vi er et af de få lande i verden, der helst ikke trækker strandede hvaler fri. De fleste andre steder har man store, betalte beredskaber, der gør en stor indsats for at redde havpattedyr. Det gør vi bare ikke i Danmark, for vi er sådan et lille landbrugsproduktionsland, der hellere slår dyr ihjel, siger Lars Mikkelsen.