Enormt lange bløde ører og vilde høje hop

Over 1000 kaniner fra hele landet samlet i idrætscenter

Idrætscenter Jammerbugt slog fredag dørene op for de over 1150 kaniner. Sidste år kunne Danmarks Kaninavlerforening ikke afholde arrangementet. Det kunne de nu, så der var fuldt hus.

Idrætscenter Jammerbugt slog fredag dørene op for de over 1150 kaniner. Sidste år kunne Danmarks Kaninavlerforening ikke afholde arrangementet. Det kunne de nu, så der var fuldt hus.

FJERRITSLEV:Fodbold, håndbold, badminton og hvad der nu ellers spilles i hallerne hos Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev må denne weekend vige pladsen for ikke mindre end 1150 kaniner fordelt på godt 50 racer og utal af varianter.

Dernæst er der også konkurrencer i kaninhop, så der er fuld hus. Deltagerne kommer fra hele landet.

En af dem er Julie Bøje Due Jensen. Sammen med sin mor og søster har hun taget turen fra Juelsminde.

- Det er tredje gang, at mig og Novi deltager i klassen Svær Lige, sagde Julie efter hun var færdig med sin klasse, hvor Novi skulle hoppe en række høje spring, der stod på lige række.

Novi er halv løvehoved og halv dværghare. Og trods ordene løve og hare, så er det altså en kanin, vi snakker om. Og Novi gjorde det ganske fremragende.

- Vi klarede det helt fint. To runder og nul fejl, sagde Julie, som denne weekend sover sammen med de fem kaniner, hun har taget med til Fjerritslev.

Kaniner i hestetraileren

I følge Kirsten Bjerg, der er dommer i kaninhop, så er det ikke så nemt, som det ser ud.

- Man skal have den rette kanin med det rette temperament. Frygtløsheden må ikke kamme over. Den skal kunne tænde uden at løbe for stærkt. Og så skal de kunne springe højt i forhold til deres krop, sagde Kirsten Bjerg inden, hun fik travlt med dommergerningen.

I alt har Julie, søsteren og moren 47 kaniner med. Alle med hvert deres bur, så det kræver god plads i bilen.

- Vi har 24 kaniner i en hestetrailer, og det fungerer rigtig godt, sagde Julie, der synes, det er sjovt at deltage i hyggehop.

For det er det, det er .

Det udstillingen, der gælder. Og fredag blev der også fundet en ny Danmarksmester blandt de mange racekaniner.

- Landsudstillingen er en skønhedskonkurrence for kaniner. Man ser på kropsformen, pelskvaliteten, pelstætheden, farver, tegninger, vægt og ikke mindst dens kondition og pleje, sagde Kristian Mose, Halvrimmen, der er lokalforeningsformand for Jammerbugt under Danmarks Kaninavlerforening.

De færreste bliver spist

Kaninavl kommer oprindeligt ud af landbrugskulturen, hvor den blev brugt som produktionsdyr.

- Nu er det for dem, der ønsker at være selvforsynende med kød. De fleste her er dog showkaniner, kaniner der er i hopsporten eller som ren og skær kæledyr. Det er de færreste, der bliver spist, sagde Torben Christensen, Tranum, der er landsformand for Danmarks Kaninavlerforening.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden