Isabelle fører sin barndomsdrøm ud i livet

Berider Isabelle Nouard købte en gammel gård, forvandlede den fra skrot til slot; Nu åbner hun spritnyt hestested

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Berider Isabelle Nouard har gået lidt stille med dørene, når det gælder hendes nye projekt. Det er slut. Nu er hun klar til fortælle om, hvad der skal ske i bygningerne på Bratbjerggaard, der ligger på Bratbjerg 1 ved Tranum.

- Det har ellers været svært at holde det hemmeligt. Folk har kørt lige så langsomt forbi ude på vejen, så det har været lidt af en sjov oplevelse, ler Isabelle Nouard.

I februar 2021 købte 28-årige Isabelle Nouard og kæresten, Tobias Thomsen, ejendommen med de 12 hektarer. Nu åbner hun hestepension og rideskole i den nu totalrenoverede gård. Hun får plads til 33 heste, der står allerede 22 heste som ponyer og hygger sig i det splinternye bokse. På sigt kan der være plads til flere. Hendes fokus er undervisning i primært dressur men også spring, ligesom hun uddanner heste, tilrider og har heste i ridning. Hun har almindelige rideskoleheste i alle størrelser, så hos Bratbjerggaard Hestepension behøver man ikke have sin egen hest for at kunne lære at ride.

- Jeg underviser alle uanset niveau, siger Isabelle Nouard, der blev færdiguddannet berider i 2019.

Hun er uddannet hos Dalumgård Rideklub på Fyn, har været forbi Helgstrand Dressage under sin uddannelse foruden hun har været ansat hos Brovst Rideklub en kort overgang efter endt uddannelse, inden hun blev selvstændig med Nouard Horses.

Frem til 2021 lejede hun sig ind andetsteds. Nu har hun sit eget.

Lidt af en drøm

Parret faldt for gården, der ligger i kort afstand til Tranum. Men der skulle laves en hel del inden, hendes barndomsdrøm kunne gå i opfyldelse.

- Al beton i stalden skulle væk, og nyt gulv skulle støbes. Taget skulle også laves. Nye bokse skulle op, og der skulle også laves folde. Alt det lavede vi i løbet af foråret 2021, siger Isabelle Nouard, som selv tog fat på skovl, kost og spade. Det samme har hele parrets familie gjort.

- Både mine forældre og svigerforældre har hjulpet meget. Vi har lavet alt det selv, som vi kan. Det er blevet fra skrot til slot, siger Isabelle Nouard.

Parret kunne flytte ind i boligen fra dag ét, men resten har krævet en særdeles kærlig hånd. Ridehallen blev færdig i december - tidligere rummede den køer, halm og maskiner.

Overalt er der højt til loftet, der er lyst, rummeligt og godt indeklima.

Isabelle Nouard lægger vægt på, at tingene skal være i orden.

Isabelle begyndte på berideruddannelsen i 2013 og har siden da arbejdet målrettet mod at kunne dele ud af sine evner på en ridebane. Hun ved, hvad der skal til, for at rideskolen kan blive en succes.

- Kvalitet, åbenhed og tid til den enkelte. Jeg vægter også, at det skal være nede på jorden, at hestene har et godt hesteliv, de har foldtid, og de ikke tvinges frem. Det tager jeg meget afstand fra, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved, hvad jeg vil. Jeg har set meget, de steder jeg har været, og jeg har fundet min vej. Det skal foregå stille og roligt, være på både hestens og rytterens præmisser, siger berideren, der glæder sig til for alvor at begynde på det, det hele handler om; Undervisning og ridning.

- Og så skal det være luksus til fair priser, siger hun.

Mange rideskoler

Isabelle Nouard er klar over, at der ligger tre rideskoler inden for en ganske kort radius; Klithuse Militaryklub, Vilsbæk Rideklub og Brovst Rideklub. Lidt længere væk ligger Hanherred Hestesportsklub ved Gøttrup.

- Jeg tror på, at der er et marked for mig. Jeg vil bestræbe mig på at tilbyde noget, som de andre ikke har, siger hun.

Forårsmånederne skal bruges på at få udendørsarealerne piftet op.

- Jeg har også planer om en ridesti rundt på grunden, ellers så har vi ikke langt til skoven ved Tranum, siger hun.

Isabelle Nouard forventer at kunne holde et åbent-hus-arrangement først på sommeren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.