Ejendomsinvesteringerne

Købte hus for 40.000 kroner - nu har ejer solgt det for 5 millioner

Et hus i Hune er blev 125 gange mere værd - køberen, investor John Andersen, har brug for grunden til større projekt

Sådan ser huset på Vesterhavsvej ud. Om kort tid bliver det revet ned. Foto: Bente Poder

Sådan ser huset på Vesterhavsvej ud. Om kort tid bliver det revet ned. Foto: Bente Poder

BLOKHUS:Der er ikke mange husejere, hvis hus er blevet 125 gange mere værd, når de sælger det. Det skete i august for Eva Lisa Hvarregaard, da hun solgte sit hus i Hune til John Andersen - ham med Skulpturparken og Kulturhuset. Hun købte huset på Vesterhavsvej 8 i august 1975 for 40.000 kroner og har nu solgt det for 5 millioner kroner - 125 gange købsprisen.

Ejendommen er nabo til Kulturhuset og Skulpturparken. Når huset er revet ned skal området i første omgang bruges til parkeringspladser. Investor John Andersen har imidlertid et større projekt i støbeskeen, der skal trække flere turister til området.

Læs også: Investor klar med millioner til kæmpehotel: - Der mangler hotelværelser i Hune-Blokhus

Ejendommen er vurderet af Skat til at være 790.000 kroner værd. Heraf udgør grundværdien 244.000 kroner. Salgsprisen på fem millioner kroner sender husets kvadratmeterpris på 48.000 kroner op i nærheden af en patriciervilla i Hasseris i Aalborg.

Huset er opført i 1932 og senest ombygget i 1975. Det indeholdt tre værelser, og er bygget i mursten med cementsten på taget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst