Politi

Lang biljagt om natten - nu har politiet beslaglagt køretøj

Bilist forsøgte at flygte fra politiet, men det mislykkedes

En politipatrulje kom ud på en længere køretur natten til lørdag, da en bilist i Fjerritslev nægtede at stoppe.
En politipatrulje kom ud på en længere køretur natten til lørdag, da en bilist i Fjerritslev nægtede at stoppe. Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 31. juli 2022 kl. 08:18

JAMMERBUGT/THY: En  29-årig mand fra Bulgarien blev natten til lørdag anholdt af en politipatrulje efter en lang biljagt, der startede i Fjerritslev og endte nær Frøstrup i Thy.

Kort efter midnat bemærkede en patruljevogn manden i bil ved Mågevej i Fjerritslev, og han nægtede at stoppe.

Manden forsøgte at stikke af fra politiet, og det blev til en meget lang køretur, som endte på en gårdsplads nær Frøstrup, hvor manden blev anholdt, efter han var kørt fast.

Han sigtes for en række lovovertrædelser, blandt andet for at have kørt alt for stærkt.

- Han kørte over 100 km/t i flere byer, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Da bilisten kørte over dobbelt så hurtigt som hastighedsgrænsen, har politiet mulighed for at tage bilen fra ham. Derfor har politiet beslaglagt hans bil, en Peugeot 308, med henblik på konfiskation, oplyser vagtchefen.

Politiet ved ikke, hvorfor manden nægtede at stoppe. Han er fra Bulgarien, men har angiveligt boet i Danmark nogle år. 

Tilsyneladende taler han ikke dansk. I hvert fald skal han afhøres med hjælp fra en tolk, og det ventes at ske lørdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden