Sygdomme

Smitten er steget eksplosivt: Nu kan borgere blive corona-testet på Gjøl

I denne uge indfører TestCenter Danmark covid-tjek på Gjøl, hvor de fleste nye smittetilfælde i kommunen er koncentreret

I sidste uge viste borgere på Gjøl deres solidaritet med ramte minkfarmere. Smittetallet i Jammerbugt Kommune er den seneste uge steget så kraftigt, at man nu etablerer teststed på Gjøl. Arkivfoto: Henrik Louis
I sidste uge viste borgere på Gjøl deres solidaritet med ramte minkfarmere. Smittetallet i Jammerbugt Kommune er den seneste uge steget så kraftigt, at man nu etablerer teststed på Gjøl. Arkivfoto: Henrik Louis

Opdateret 14. oktober 2020 kl. 09:33

JAMMERBUGT: Konstateringen af 57 nye covid-19 smittede borgere i Jammerbugt Kommune den seneste uge får nu myndighederne til at reagere. Stigningen ses især omkring Gjøl, og det får Region Nordjylland til at sende mobile testenheder til byen senere på ugen.

Der har den seneste uge været stort fokus på Gjøl, hvor myndighederne er i færd med at aflive mink på corona-smittede farme. Jammerbugt tegner sig for det højeste antal nye smittede i Nordjylland indenfor den seneste uge i forhold til indbyggertal.

Alle der er over 2 år, og ikke har symptomer, kan lade sig teste uden tidsbestilling i Gjøl Hallen onsdag og torsdag i uge 42, mellem klokken 10 og 17.

Der eksisterer fortsat et fast tilbud om at blive testet i Jammerbugt Sundhedshus i Brovst hver tirsdag mellem klokken 10 og 17.

Regionrådsformand Ulla Astman (S) udtaler i en pressemeddelelse, at man med de mobile testenheder ´"har haft erfaring og succes med at få lukket konkrete lokale smitteudbrud ned hurtigt".

- Det er vigtigt med en let adgang til test, og vi vurderer hele tiden, hvor behovet er størst. Det er vores opgave som region at udføre test, og de mobile testenheder sender vi ud, når der er et særligt behov. Det kan vi se, at der er lige nu i og omkring Gjøl, skriver Ulla Astman.

Region Nordjylland har ansvar for driften af Statens Serum Instituts mobile og faste testcentre for borgere uden symptomer, og lige nu er man ved at få de sidste detaljer på plads, så der kan blive skruet op for test af borgere på Gjøl.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden