Jernbaner

Jernbanebro først klar næste år

Alt tyder på, at der ikke kommer til at køre tog over Limfjorden før efter nytår

Foto Michael Koch
Foto Michael Koch

Opdateret 17. juni 2022 kl. 08:16

AALBORG: Der kommer med al sandsynlighed først til at køre tog over Limfjorden før efter nytår. Det skriver Nordjyske Stiftstidende søndag.

På Søfartsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at arbejdet med at montere en ny broklap fortsætter indtil februar 2013, og NORDJYSKE erfarer også, at man i Trafikministeriet først regner med tog over broen i det nye år.

Tidsplan holder ikke

Banedanmark har tidligere meldt broen klar til dog sidst i oktober. Det blev så rykket til 19. november og senest udskudt igen til ”tidligst 26. november”.

Men den tidsfrist holder ikke, erkender administrerende direktør i Banedanmark, Jesper Hansen, der dog ikke vil ud med et nyt tidspunkt for, hvornår jernbanebroen er klar.
- Der har været meldt for mange datoer ud, som ikke har holdt. Det har vi lært af, siger han og vil ikke engang komme med et bud på, om jernbanebroen er klar før eller efter jul.

Raser over forsinkelse

Men mandag skulle Banedanmark og entreprenøren MT Højgaard være klar med en melding.

Ifølge NORDJYSKE Mediers kilder er meldingen fra MT Højgaard dog allerede så klar, at man har udelukket at kunne åbne for trafik over broen inden jul.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen raser over den forsinkede reparation:
- Der er ingen andre steder i landet, hvor man ville finde sig i det her. Alle passagerer burde få et kvartals gratis rejse i Vendsyssel, siger Bjarne Laustsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden