Jul i Advokathuset

Advokat Sanne Tange og børnene synger ”På loftet sidder nissen”. Foto: prvat.
Advokat Sanne Tange og børnene synger ”På loftet sidder nissen”. Foto: prvat.

Der er vist ingen faste regler for, hvornår man har skabt en tradition, men for Advokathuset Helle Larsen og Vindblæs Friskole er det i al fald blevet tradition, at børnene fra "indskolingen", dvs. 0. og 1. klasse kommer og pynter advokathusets juletræ den første fredag i december.

- Og igen i år har de klippet og klistret en masse rigtig flot julepynt - både hjerter, stjerner, nissemus, "kugler", snekrystaller og guirlander i mange flotte variationer.

Besøget i advokatkontoret i Hadsund fredag 2. december sluttede, som det sig hør og bør, med fællessang: "På loftet sidder nissen", saftevand, småkager - og den obligatoriske slikpose!

- Det flotte juletræ vil vi selv nyde og glæde os til at vise frem for vore gæster her i julemåneden, siger advokaterne Helle Larsen og Sanne Tange, der selvfølgelig allerede har bestilt juletræspyntning igen næste år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden