Julemanden ankommer til Hadsund til Black Friday

Arkivfoto
Arkivfoto

HADSUND Handel er også med på Black Friday-bølgen, hvor byen samtidig fredag aften får besøg af julemanden, mens butikkerne holder åben til klokken 22.

- Vi har sammensat dagen således, at der allerede fra kl. 15.00 er mulighed for en gratis tur med kusk Anders og hans hestevogn, fortæller Jan Vestergaard, aktivitetsansvarlig for Hadsund Handel.

Klokken 18.00 står Hadsund Turistforening og Mariagerfjord Beredskab klar ved Torvet med rygende varm gullashsuppe, og dette tilbud er gratis for borgerne.

I forvisning om at julemanden også i år gæster Hadsund, har Hadsund Handel arrangeret, at det store juletræ på Torvet skal tændes af julemanden kl. 19.00. Hvis alt går som det plejer, ankommer han med Svanen kl. 18.30, hvor Anders med hestevognen står klar til at køre ham op til Torvet. Hadsund Skoleorkester tager mod julemanden ved kajen og følger med op til Torvet, hvor de bagefter underholder.

- Vi håber rigtig mange børn vil møde på kajen og tage mod julemanden, samt hjælpe ham med at tænde det store juletræ på Torvet, siger Jan Vestergaard.

Underholdning finder man også i Butikscenter Hadsund, hvor det lokale 2-mands band Genlyd underholder med julemusik fra kl. 19.00.

- Så vi håber, at mange vil bemærke og nyde de 40 juletræer, som er sat i flaghullerne ned gennem Storegade, lyder det fra Jan Vestergaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden