Thisted

Kandidater til Thisted-kulturpris søges

Thisted Kommunes kulturpris uddeles 28. maj for femte gang

Ud over æren består Thisted Kommunes kulturpris af en bronzeskulptur af Zoran Luka. Arkivfoto: Diana Holm
Ud over æren består Thisted Kommunes kulturpris af en bronzeskulptur af Zoran Luka. Arkivfoto: Diana Holm Foto: Diana Holm

THISTED: Hvem skal have Thisteds Kommunes kulturpris i 2016?

Det vil Thisted Kommune - og Kulturelt Samråd - gerne have forslag til. Kulturprisen uddeles 28. maj, og der er frist indtil 31. marts til at komme med kandidater.

Ud over æren får prismodtageren en bronzeskulptur af Zoran Luka, kunstner med tilknytning til Kirsten Kjærs Museum.

Det er femte gang, en person eller organisation hædres med den kommunale kulturpris. Tidligere modtagere af prisen er Thomas Munk, Jakob Oschlag, Thy Alive Festival samt Aase Odfeldt.

Samtidig med prisuddelingen vil kommunen og Kulturelt Samråd fejre, at det i år er 200 år siden, skolemanden Christen Kold kom til verden - i Thisted. Kulturelt Samråd er en paraplyorganisation for en lang række frivillige, private og offentlige, kulturaktører i Thisted Kommune.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden