Kasper Kusk: For langsomt spil
AaB-profilen erkendte, at han ikke ramte sit topniveau
AALBORG: - En kedelig affære, lød det ærligt fra Kasper Kusk efter AaB’s 0-0 kamp mod AGF foran 7447 skuffede tilskuere på NORDJYSKE Arena.
- Vi spillede for langsomt og formåede sjældent at komme rundt om deres firebackkæde. Jeg savnede også, at vi var bedre med bolden.
Kasper Kusk lagde i anden halvleg op til en stor chance, som Anders K. Jacobsen brændte, men han blev markeret tæt og erkendte, at han ikke ramte sit topniveau.
- Vi må trøste os med, at vi leverede en god forsvarskamp.
- Lidt af en fuser
AaB-backen Henrik Dalsgaard vurderede, at de to hold var godt indstillet på hinanden.
- Fra en tilskuers perspektiv blev kampen nok lidt af en fuser. Vi manglede både tempo og den sidste skarphed. Men når vi ikke kan score, skal vi være tilfredse med at holde nullet bagude - hvilket vi ikke er forvænt med, konstaterede Henrik Dalsgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.