Kattelort i solcenter
36-årige mand sigtet for fire gange hærværk, som han har erkendt
Opdateret kl. 13:49
NYKØBING: Politiet har nu opklaret i hvert fald fire omgange hærværk mod Luxura Solcenter på Nygade.
En 36-årig mand har erkendt de fire hærværk, som begyndte i april, hvor der i to omgange blev smidt katteafføring ind i solcenteret.
Midt i maj fik en mor og hendes datter en grim forskrækkelse, da den 36-årige sparkede løs på døren ind til det rum, hvor moderen tog sol, men den 36-årige kom dog ikke ind.
Hos Thisted Politi vurderer man, at det ikke var et ønske om at krænke blufærdigheden, men om at ødelægge døren.
Seneste hærværk var i sidste uge, da den 36-årige slap en portion ni centimeter store kakerlakker løs inden på centeret.
Fra Thisted Politi vil man ikke sige noget om motivet, men det er sandsynligt, at der kan ligge nogle nabostridigheder bag.
Beklagelse: Artiklen var først lagt på nettet med et billede af Michael Rasmussen. Han har intet med det pågældende solcenter i Nygade at gøre. MF
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.