Ophavsret

Kinesiske kopier

Christiania Bikes mener, at kopi af original cykel kan være farlig

Det er billige kinesiske kopier, der er købt af dagplejen. Arkivfoto: Kurt Bering
Det er billige kinesiske kopier, der er købt af dagplejen. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

BRØNDERSLEV: - De cykler, som dagplejerne i Brønderslev Kommune har købt, må ikke kaldes Christiania-cykler.

Christiania Bikes, der står for salg af de originale Christiania Bikes, har gjort Brønderslev Kommune opmærksom på, at det er et kinesisk kopi, der er anskaffet til Brønderslev Kommunes dagpleje.

Kopierne kan ifølge Christiania Bikes være farlige at køre på, da Christiania Bikes hævder, at der er sket flere uheld.

Indehaver af Mosquito Cykelcenter i Brønderslev, Flemming Jespersen, har forhandlingen i landsdelen af de originale Christiania-cykler. Han er noget fortørnet over, at andre kalder deres cykler for Christiania-cykler. Han undrede sig, da han erfarede, at der kørte køretøjer rundt, der brugte det beskyttede navn. Han kontaktede straks hovedsædet i København, der kendte til kopierne. Christiania Bikes har verserende sager mod det firma, der forhandler kopiprodukterne.

- Vi har stævnet krænkerne, fortæller opfinder og producent Lars Engstrøm fra Christiania Bikes.

- Det er falsk og vildledende varebetegnelse at kalde produktet en Christiania cykel, siger han.

Han mener, at det kinesiske produkt er en kopi af den originale Christiania Bikes. Og han understreger, at navnet Christiania Bikes er beskyttet, så dette navn ikke må benyttes i forbindelse med andre produkter.

- Det er ene og alene vore cykler, man må kalde Christiania-cykler, bemærker Lars Engstrøm.

Det er endikke tilladt at bruge ordet Christiania cykel i flæng.

- Det produkt, Brønderslev Kommune har købt, er helt for egen risiko. Standarden for kvalitet, køreegenskaber, sikkerhed ved bremsesystem, stel hjul med mere, kan vi ikke stå inde for,

Leder af dagplejen i Brønderslev Kommune, Jonna Østenkær, fortæller, at dagplejen i Babysams katalog så ladcykler, der ville være praktiske i dagplejen.

- Flere andre kommuner har også købt ladcykler hos Babysam, der har markedsført cyklerne til blandt andet institutioner.

Cyklerne er et tilbud i den fælleskommunale indkøbsordning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden