Kirkelukninger er til debat

Færre medlemmer i folkekirken og færre kirkegængere gælder både i Udkantsdanmark og i København

Det går ikke, hvis det er sådan, at kirkens personale er større end menigheden, siger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Men i sogne med under 100, er der næppe heller gudstjeneste hver søndag, indrømmer hun. Arkivfoto:

Det går ikke, hvis det er sådan, at kirkens personale er større end menigheden, siger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Men i sogne med under 100, er der næppe heller gudstjeneste hver søndag, indrømmer hun. Arkivfoto:

I denne uge er debatten om behovet for at lukke nogle af landets ca. 2350 folkekirker igen dukket op, bl.a. i de fynske medier og DR P1. Og denne gang i tilsyneladende harmonisk samklang mellem formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, Lindevang Sogn på Frederiksberg, formanden for Den Danske Præsteforening, sognepræst Per Buchholdt Andersen, Asmild-Tapdrup ved Viborg, og kirkeminister Manu Sareen (R), Østerbro i København. Thisted Dagblad har derfor pr. e-mail spurgt alle tre, hvillke konkrete kriterier de vil lægge til grund for kirkelukninger. Men det ønsker ingen af dem at svare konkret på. De henviser alle til, at det skal afgøres af lokale forhold, og at diskussionen om kirkelukninger skal starte lokalt. Middelalderkirkerne på landet kan formentlig ikke lukkes på den måde, at de brydes ned eller sælges til andre formål. Men måske kan brugen reduceres. Nyere bykirker derimod kan godt, hvilket dog vil afhænge af kirkens arkitektoniske betydning. Og så er der jo - både på landet og ikke mindst i København - de kirker, der har 100-120 år på bagen. Og måske er det i virkeligheden dem, en stor del af debatten kommer til at handle om. Inge Lise Pedersen skriver, at vi kan ikke undgå at tage nogle kirker ud af brug, for det holder altså ikke, når personalet ved en gudstjeneste er større end menigheden. Ikke fordi det sker en enkelt gang, men når det bliver det sædvanlige. Hun mener dog ikke, at der skal være færre præster, men at der skal spares på kirkebygninger og på lønninger til det øvrige kirkepersonale. Hun peger på, at i Københavns Kommune er folketallet faldet 200.000-300.000 siden 1950. Men antallet af folkekirkemedlemmer er faldet med op mod det dobbelte, idet det er dér, flest har meldt sig ud, og hvor der er den største koncentration af muslimske indvandrere - ifølge hendes skøn 100.000-200.000 indbyggere. På landet mener Inge Lise Pedersen ikke, at man kan opretholde højmesse hver søndag i en sognekirke med en menighed på under 100, men indrømmer, at det sker næppe heller ret mange steder i dag. Per Bucholdt Andersen taler for at etablere, hvad han kalder "bæredygtige enheder" - fællessogne og storpastorater. Men omstrukteringen skal tilrettelægges lokalt, understreger han. Kirkeminister Manu Sareen tror på, at den indledte debat vil føre til, at nogle kirker helt eller delvist tages ud af brug, og han vil som den, der i sidste ende skal godkende beslutningerne, ikke udmelde kriterier: -Debatten må føres på grundlag af et indgående kendskab til de lokale forhold, ligesom når biskoppen skal træffe beslutninger om pastoratsstruktur og placering af præster inden for stiftet, siger ministeren. Som understreger, at det her må indgå i overvejelserne, hvor den pågældende kirke er placeret, og om det er en middelalderkirke eller en forholdsvis ny kirke.