Klar, parat, sy...
21-årige Ida, der oprindeligt stammer fra Frederikshavn, konkurrerer i nyt program på TV2 FRI
FREDERIKSHAVN: Torsdag 9. oktober har TV 2 FRI premiere på en ny programserie, Klar, parat, sy!, hvor ti passionerede deltagere fra hele Danmark skal kæmpe om at blive den bedste i deres hobby, som er at sy.
Programmet er en slags ”Den store bagedyst” - bare med symaskiner i stedet for røremaskiner.
I programmet deltager Ida Nørgaard på 21 år, der oprindeligt er fra Frederikshavn, men nu bor i Aarhus.
Ida Nørgaard, der er arkitektstuderende, har syet i fem år. Hun køber ind i genbrugsbutikker og finder spændende ting i sin farmors klædeskab.
To af Danmarks dygtigste designere er dommere, nemlig Jesper Høvring og Jette With. Vært på programmet er Lene Beier.
I hvert program får deltagerne to udfordringer - en kreativ og en teknisk. De to dommere bedømmer de færdige produkter og beslutter, hvilke af deltagerne der har klaret opgaverne bedst - og hvem der må forlade symaskinen og dermed programmet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.