Klassiske musikere improviserer

Ensemble Midtvest improviserer på fredag i Vestervig-Agger Aktivitetscenter. Foto: Ensemble Midtvest
Ensemble Midtvest improviserer på fredag i Vestervig-Agger Aktivitetscenter. Foto: Ensemble Midtvest

Opdateret 28. april 2018 kl. 12:55

Af Morten Kyndby Holm.

Improvisation - det er traditionelt noget, der hører jazzverdenen til.

Men klassiske musikere kan også improvisere. Ikke mindst Ensemble Midtvest har gjort improvisation til en af sine specialiteter - hvilket kan opleves på fredag, 4. maj, i Vestervig-Agger Aktivitetscenter.

"Øjeblikkets toner" er overskriften for koncerten fredag aften, som Spillestedet Thy står for sammen med Thy Centre for Musical Art (TCMA). Inden da vil Ensemble Midtvest om eftermiddagen holde workshop i improvisation for talentlinjen på Musikskolen i Thy. Det fortæller Niels Windfeld Lund, formand for TCMA.

Ensemble Midtvest, der betegnes som et af Danmarks førende kammerorkestre, har i mange år samarbejdet med pianisten Carsten Dahl om improvisation, og senest med den britiske cellist Matthew Barley.

4. maj er som bekendt en speciel dato i danmarkshistorien. Og i Vestervig-Agger Aktivitetscenter bliver der denne aften holdt fast i traditionen med levende lys i vinduerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden