Tyverier

70-årig kvindelig butikstyv blev voldelig mod personale - nu har hun fået straksdom

Iransk kvinde erkendt sig skyldig i butikstyveri og vold og fik derfor en straksdom, da hun blev fremstillet i grundlovsforhør

Arkivfoto: Hans Ravn

Opdateret 18. august 2022 kl. 19:33

FREDERIKSHAVN: En 70-årig iransk kvinde er onsdag blevet idømt en straksdom på 20 dages betinget fængsel for butikstyveri og vold. Det oplyser anklager Patrick Sørensen.

Kvinden blev anholdt tirsdag eftermiddag omkring klokken 17. Her var politiet blevet kaldt ud til Normal i Danmarksgade i Frederikshavn. Personalet i butikken havde tilbageholdt den 70-årige kvinde, fordi de mistænkte hende for butikstyveri.  Men inden politiet nåede frem til butikken, udsatte kvinden en af medarbejderne i butikken for vold.

Da kvinden er udenlandsk statsborger og ikke har fast tilknytning til Danmark, blev hun derfor fremstillet i grundlovsforhør onsdag middag.

Her erkendte hun sig så skyldig i både butikstyveri og vold, og derfor blev sagen afgjort med det samme, fortæller anklageren.

Udover de 20 dages betinget fængsel, blev kvinden udvist af Danmark i fire år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden