Mand røg cigar og drak øl i fitnesscenter: Blev anholdt
En flok friske fitnessgæster fik sig noget af en ubehagelig overraskelse, da de mødte ind for at træne i et fitnesscenter på Vesterbro i Aalborg lørdag morgen
Opdateret kl. 15:58
I Aalborg havde flere friske borgere været tidligt oppe lørdag morgen for at træne i et fitnesscenter på Vesterbro.
Men én mand havde andre intentioner end blot at træne, da han trådte ind i centeret.
Ifølge Nordjyllands Politi røg han i stedet cigar, drak øl, opsøgte og chikanerede folk, mens de trænede.
Både personale og flere medlemmer af fitnesscentret bad manden om at forlade stedet. Men i stedet for at gå, blev manden blot mere aggressiv.
Det resulterede i et opkald til Nordjyllands Politi, der rykkede ud til fitnesscenteret.
Da politiet ankom, nægtede manden fortsat at forlade stedet, og derfor blev han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.