Gennem otte år blev en heks brændt hver femte dag. Dorthe var en af dem
Aalborg var med helt fremme, da trolddomsprocesserne tog fart i starten af 1600-tallet
Opdateret 03. marts 2025 kl. 08:51
Dorthe Jensdatter Kjærulff sidder i det mørke, fugtige fangehul under Aalborghus Slot.
Mens hun sidder der, kan hun ikke lade være med at tænke over ironien i, at hun - en indflydelsesrig enke af god slægt og økonomisk velstand - skulle befinde sig her blandt rotter og skidt, dømt for trolddom.
Flere af de kvinder, Dorthe har regnet blandt sine fortrolige, er gået i forvejen. Gennem flere år har hun ikke kunnet undgå at bemærke de skulende blikke, der har fulgt hende, hver gang hun har vist sig i byen.
Et eller andet sted var hun godt klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før det atter ville banke på døren.
I landstinget i Viborg måtte hun lægge øre til anklager om sorte snoge, mystiske besværgelser og hemmelige seancer. Stædigt har Dorthe fastholdt sin uskyld, men lige lidt hjalp det.
Nu venter kun bålet.
Hvordan straffer vi kriminalitet – og hvad siger det om vores samtid?
Fra 1600-tallets hekseafbrændinger til efterkrigstidens retsopgør, fra Hjørring til Hobro, har nordjyske mænd og kvinder gennem de seneste 400 år været centrum i retssager, der har været formet af – og i nogle tilfælde har givet form til – dansk retshistorie.
I denne artikelserie tager vi fem nordjyske nedslag i retshistorien gennem 400 år for at blive klogere på, hvordan nordjyder på kant med loven er blevet målt, vejet og dømt – og hvilke tendenser i deres levetid, der har påvirket den straf, de endte med at få.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
