- Jeg er kun et barn, sagde hun i retten. Men iskold teenagepige fik den hidtil hårdeste straf
Et voldsomt drab på en 40-årig kvinde udløste en historisk straf til gerningspersonen - kvindens egen teenagedatter
Opdateret 02. august 2025 kl. 15:18
Dette er en genudgivelse. Artiklen blev bragte første gang 1. marts 2025.
En oktobernat i 2014 ringer en ung pige til alarmcentralen.
Med rolig stemme forklarer hun, at hun har fundet sin mor død i sengen i hjemmet i Kvissel, en lille stationsby nord for Frederikshavn.
Næste dag står kvisselboerne op til en ny virkelighed, hvor deres landsby fra nu af vil blive sat i forbindelse med det grusomme, der er sket i det gulkalkede hus, hvor mænd i blå heldragter defilerer ind og ud, mens hjemmeværnsfolk holder vagt udenfor.
Politiets næste træk rammer som et lyn:
Den afdødes blot 15-årige datter bliver anholdt, og dagen efter bliver også hendes kæreste, en 28-årig mand, pågrebet.
- Jeg er kun et barn. Jeg var bange, gentager pigen flere gange under retssagen, hvor hun nægter enhver indblanding i drabet.
Alligevel ender hun med en straf, der overstiger nogen anden, der i nyere tid er givet til en person under 18 år.
Hvordan straffer vi kriminalitet – og hvad siger det om vores samtid?
Fra 1600-tallets hekseafbrændinger til efterkrigstidens retsopgør, fra Hjørring til Hobro, har nordjyske mænd og kvinder gennem de seneste 400 år været centrum i retssager, der har været formet af – og i nogle tilfælde har givet form til – dansk retshistorie.
I denne artikelserie tager vi fem nordjyske nedslag i retshistorien gennem 400 år for at blive klogere på, hvordan nordjyder på kant med loven er blevet målt, vejet og dømt – og hvilke tendenser i deres samtid, der har påvirket den straf, de endte med at få.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
