Frantz valgte side som 14-årig. Det fik uoverskuelige konsekvenser
Gestapos rædselsregime i Aalborg fik en høj pris for nordjyden Frantz Toft, da retsopgørets time kom
Opdateret 29. april 2025 kl. 09:02
Et let smil spiller på Frantz Tofts læber, da han træder ud i solskinnet på Tinghusets trappe.
Han bliver mødt af en kødrand af nysgerrige, der er mødt op for at få et glimt af denne "sadist" og "terrorist", dette "umenneske" fyldigt beskrevet i avisens spalter, hvor de har læst hårrejsende beretninger om hans ugerninger.
Foran dem står en 19-årig gårdmandssøn fra Hals med sirligt overskæg, spidsbukser og lange støvler. Ikke helt det monster at se til, som de forsamlede måske havde forestillet sig.
Men det spiller ingen rolle. Retsopgørets time er kommet.
Frantz Tofts smil blegner, da han i tre instanser bliver dømt til døden for sit arbejde som tolk for Gestapo. Men til det sidste holder han fast i troen på, at det, han gjorde, var det rigtige.
Da de en mørk oktobernat kører ham ud i plantagen ved Viborg, er hans sidste ord, inden skudsalverne falder:
"Hils mor".
Hvordan straffer vi kriminalitet – og hvad siger det om vores samtid?
Fra 1600-tallets hekseafbrændinger til efterkrigstidens retsopgør, fra Hjørring til Hobro, har nordjyske mænd og kvinder gennem de seneste 400 år været centrum i retssager, der har været formet af – og i nogle tilfælde har givet form til – dansk retshistorie.
I denne artikelserie tager vi fem nordjyske nedslag i retshistorien gennem 400 år for at blive klogere på, hvordan nordjyder på kant med loven er blevet målt, vejet og dømt – og hvilke tendenser i deres levetid, der har påvirket den straf, de endte med at få.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
