Politi

Forår i luften: Politi sendt ud til mistænkelig bil med duggede ruder

Forårskådt par i parkeret bil havde ikke umiddelbart brug for politiets assistance

En årvågen borger delte sin bekymring med politiet - men det skulle vise sig, at der var tale om en ganske fredelig affære.
En årvågen borger delte sin bekymring med politiet - men det skulle vise sig, at der var tale om en ganske fredelig affære. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 09. april 2024 kl. 08:25

Kl. 17.22 søndag eftermiddag henvendte en årvågen borger sig til Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden havde observeret, at der ved den tidligere ambulancecentral på Strandparken i Nykøbing holdt en mistænkeligt udseende bil parkeret.

Borgeren mente, at der måtte være noget i gære, hvorfor en patrulje blev sendt til stedet.

Da betjentene ankom, kunne de konstatere, at der ganske rigtigt holdt en bil parkeret på adressen. Gennem bilens tiltagende duggede ruder kunne observeres to personer, en kvinde og en mand, hvoraf kvinden sad placeret med ryggen til rattet.

- Kollegerne bankede på ruden, og kvinden og manden steg ud og forklarede, at de blot var ved at hvile sig. Det konkluderedes på den baggrund, at der ikke foregik noget af politimæssig interesse, men at der snarere var tale om "kæresteri i bil". Derfor forlod vi stedet igen uden videre, fortæller politiassistent Niels Bach fra Skive Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden