Mand er svært tilskadekommen efter arbejdsulykke ved Hadsund
En mand har fået en tung halmballe ned over sig fredag middag. Han er kommet slemt til skade.
En mand er kommet slemt til skade, efter at han har fået en halmballe, som vejer 500 kilo, ned over sig.
Det fortæller Ole Buus, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV 2 Nord.
Ulykken er sket på en gård, som ligger nord for Hadsund, oplyser vagtchefen til mediet.
Den blev anmeldt til politiet fredag klokken 12.19.
Vagtchefen oplyser til TV 2 Nord, at manden var ved bevidsthed, da en ambulance ankom til stedet.
Da der er tale om en arbejdsulykke, skal Arbejdstilsynet også undersøge ulykken.
Arbejdstilsynet undersøger omstændighederne, og om der eksempelvis er grundlag for tilsyn.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.