Drabssag

Retten frifinder alle for drab i kuttersagen: Her er forklaringen

Fem fiskere - herunder to nordjyske mænd - er blev frifundet for drab i den såkaldte kuttersag fra Thyborøn

Arkivfoto Peter Moerk

Opdateret kl. 13:15

Der lød et jubelbrøl fra tilhørerpladserne, da fem fiskere - herunder to nordjyder - onsdag blev frikendt for det såkaldte kutterdrab, og efterfølgende kunne forlade retten som frie mænd.

Det var en klar kendelse fra Retten i Holstebro, der slog fast, at der ikke var tale om drab, men om et tilfælde af "drankergalskab", da en 41-årig mand mistede livet midt på Nordsøen ombord på fiskekutteren L1 Inger Katrine i januar 2023.

Dermed afviste retten stort set hele anklagemyndighedens opfattelse af sagen - og mere usædvanligt tilsidesatte retten også retsmedicinerens faglige vurdering af dødsårsagen.

Tiltaltes forklaringer er sandheden

Den mystiske episode skete mellem 26. og 30. januar, hvor den 41-årige var med ombord på fiskekutteren for første gang.

Få dage efter kutteren stævnede ud opstod der kaos ombord. Det kulminerede med, at den 41-årige blev hentet livløs af en redningshelikopter, og erklæret død ved ankomst til sygehuset i Aarhus.

Efterfølgende blev der konstateret så voldsomme skader på den 41-årige - blandt andet på halsen og i hovedet - at politiet mente, han var blevet gennembanket og kvalt.

Men de fem fiskere har hele tiden nægtet sig skyldige og forklaret, at den 41-årige gik amok ombord på kutteren, og blandt andet truede med at brænde besætningsmedlemmer og kutteren af.

Derfor var de fem fiskere nødt til at pacificere ham med magt.

Og Retten i Holstebro har fundet de tiltaltes forklaringer troværdige og vurderet, at de har givet det sande hændelsesforløb. 

Dels fordi, de fem mænd har afgivet samstemmende forklaring, og fordi der er objektive beviser, der understøtter forklaringerne, lød det i kendelsen.

Afviser retsmediciners konklusion

Retten afviste samtidig også, at den 41-årige døde som følge af den vold, fiskerne var nødt til at udøve for at pacificere ham.

Retsmedicinerne har ellers i retten forklaret, at dødsårsagen var kvælning. Men den konklusion tilsidesatte et enigt nævningeting.

Derimod fulgte retten forsvarernes påstand om, at den 41-årige var ramt af delirium tremens - også kaldet drankergalskab - som er en livstruende abstinenstilstand.

Under retssagen er det nemlig slået fast, at den 41-årige havde haft et kraftigt alkoholmisbrug igennem adskillige år.

Nævningetinget har også her lagt vægt på de tiltaltes forklaringer, som ifølge retten stemte overens med, at den nu afdøde havde symptomer på drankergalskab.

Derudover bemærker retten, at delirium tremens kan være dødelig, og at de efterfølgende kan være svært at konstatere. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden