"Stop nu det her, jeg elsker dig", sagde han, inden vennen fik en kniv i brystet

I Retten i Hjørring er sagen mod den 34-årige, der er tiltalt for at have dræbt sin ven, netop startet.

Han nægtede sig skyldig, da han ifølge sin forsvarer Karina Skov ikke havde til hensigt at dræbe sin ven, der blev stukket i brystet med en kniv på 24,5 cm.

Ifølge den tiltalte skete det ved et uheld.

Han havde været venner med offeret siden barnsben, og de havde de sidste fire år talt i telefon sammen hver dag og set hinanden flere gange om ugen, oplyste den tiltalte.

Det var derfor også primært rosende ord, der kom fra den tiltalte, da han blev spurgt ind til sin nu afdøde ven. 

- Han var altid et skide dejligt menneske, der var sød mod alle. Røg der for mange øl ind, så kunne det måske godt slukke for ham. Men det kan jo ske for alle, fortalte den 34-årige.

Han og offeret drak som regel øl, når de så hinanden. 

Det var også tilfældet den pågældende aften i april 2024, som endte så tragisk. 

Øl og stoffer var helt normalt

Den tiltalte havde tilbragt 21. april i sin lejlighed i Frederikshavn, hvor offeret op ad aftenen kom på besøg.

- Lige så snart han havde afleveret sine børn, så skulle han have øl, og så ringede han til mig, fortalte den 34-årige.

Sammen købte de en kasse øl, selvom de begge skulle på arbejde tidligt dagen efter. 

De lyttede til musik, spillede poker og drak øl.

Tiltalte drak syv-11 øl. Mens offeret drak 15-20 stykker.

Men de indtog også ADHD medicin, Ritalin, som den tiltalte fik ordineret. Det blev dog knust til pulver med skaftet af en kniv og sniffet i stedet for at indtage det som den pille, medicinen ellers kommer som.

Omkring midnat stoppede hyggen.

- Han (offeret, red.) var slukket i øjnene, så jeg sagde tak for i aften.

- Han var ikke en dårlig fyr. Han var ikke en skidt fyr. Han var jordens dejligste menneske, understreger den 34-årige endnu engang. 

Tak for i aften

Ifølge den tiltaltes forklaring lænede offeret sig tilbage i sin stol og smed sin øl på gulvet, hvilket fik den 34-årige til at holde på, at aftenen skulle afsluttes.

- Så siger vi tak for i aften, sagde jeg til ham. Vi skal på arbejde i morgen - lad os bare sige tak for nu, sagde jeg til ham, fortalte den tiltalte.

Offeret tog sin ene sko på og så den anden.

Han nægtede, at det var ham, der havde smidt øl på gulvet.

Da den tiltalte fastholdt, at aftenen skulle slutte, skulle offeret have slået ud efter den tiltalte og være sprunget på ham.

- Vi moslede rundt i lejligheden, og jeg forsøgte at få ham ned i gulvet. Jeg var ked af det og irriteret. Jeg havde ikke lyst til at slå min bedste kammerat. Han skulle bare ned på jorden, så jeg kunne få ham talt ned, forklarede den tiltalte.

De skulle under tumulten være ramlet ind i en kommode og stuebordet, inden de endte i entréen. 

- Stop nu det her, stop nu det her, jeg elsker dig, stop nu det her, du er min bedste kammerat, blev jeg ved med at sige til ham, forklarede den 34-årige.

Til sidst havde ingen af dem mere luft, og de gav slip på hinanden. 

- Jeg troede, han gik, men så opdagede jeg, at den kniv, vi brugte til at knuse pillerne (Ritalinen, red.), var væk.

- Var du bange, spurgte anklager Patrick Sørensen.

- Ja, lød svaret.

- Var du bange for ham, spurgte anklageren igen.

- Ja, lød det igen fra den tiltalte.

En kniv i brystet

Den tiltalte har ifølge sin egen forklaring både PTSD og angst, hvorfor han havde en kniv under sit sofabord for at passe på sig selv.

Det var også disse diagnoser, der kom til udtryk den pågældende aften og ledte den tiltalte til at tage kniven under sofabordet. 

"Man går ikke til en pistolkamp med en kølle", brugte den tiltalte som forklaring på, at han tog kniven, efter han havde opdaget, at offeret havde taget en anden kniv med sig.

Tiltalte hørte lyde fra opgangen og valgte at kigge ud efter sin ven.

Han fandt ham på vej ned ad trappen og sagde igen, at han skulle gå hjem.

Tiltalte stod halvt bag sin dør med venstre hånd på håndtaget og kniven i den højre.

Pludselig skulle offeret være løbet mod den tiltalte med sin kniv hævet, hvilket fik den tiltalte til at læne sig frem mod døren for at lukke den.

Offeret skulle, ifølge den 34-åriges forklaring, have smidt sig så voldsomt mod døren, at den tiltalte blev skubbet ind i sin badeværelsesdør, hvorefter offeret ramte oven i.

- Jeg kan ikke huske, hvordan kniven vender, men på en eller anden måde ender kniven i ham, forklarede den tiltalte.

Offeret vaklede tilbage i opgangen, og den tiltalte lukkede og låste sin dør for så at ringe til politiet, da han så blod på sin kniv. 

Da tiltalte endelig kiggede ud i opgangen, lå offeret og gispede efter vejret, og den 34-årige forsøgte at yde førstehjælp ved at lægge ham i aflåst sideleje og presse på såret.

Mærker stemmer ikke med forklaring

Tiltalte blev undersøgt af en læge efter anholdelsen, hvor der blev fundet flere hudafskrabninger på bl.a. hånd og arm. Der blev dog ikke fundet nogle mærker på tiltaltes ryg.

- Hvis du er blevet kastet så voldsomt ind i en dør af en stor mand, at denne mand får en kniv 22 cm ind i brystet, må man formode, at man vil få et mærke af det, pointerede anklageren.

Derudover pegede anklageren på flere steder, hvor tiltaltes forklaring ikke stemte overens med beviserne, eller hvad den 34-årige tidligere havde fortalt. 

Flere gange havde tiltalte forklaret til politiet, at kniven vendte med spidsen op ad, men dette var han på retsdagen i tvivl om. Det mente den 34-årige, at han også var under afhøringerne.  Dette var ikke noteret. 

Som sidste del af anklagerens afhøring blev en del af 112-opkaldet afspillet.

Her høres den tiltalte være forpustet, mens han beder om hjælp.

Det fik ikke kun den 34-årige til at græde, men også flere af de tilhørende, som både inkluderer tiltaltes og offerets familie og venner.

Forholdet mellem offer og tiltalte

Tiltalte sundede sig hurtigt, inden hans forsvarer Karina Skov stillede de sidste spørgsmål for dagen.

Hun lagde vægt på at få etableret relationen mellem offer og tiltalte.

Igen kom det frem, at de var bedste venner. De holdt jul og nytår sammen, og det var ifølge den tiltalte aldrig hans hensigt at skade sin bedste ven.

Forsvareren spurgte også ind til rekonstruktionen, og hvordan oplevelsen af denne var for den 34-årige.

Det havde været svært for tiltalte, og han havde gennemtænkt hændelsen flere gange, fordi han var i chok efter forløbet. Derfor kunne det være svært for ham at huske alle detaljer, selvom han gerne ville. 

Forsvareren satte slutteligt fokus på, at det var den tiltalte, der kort efter hændelsen ringede til alarmcentralen. 

- Var det vigtigt for dig, at han (offeret, red.) blev reddet, spurgte forsvarer Karina Skov.

- Det var nærmest mere vigtigt for mig end mit eget liv, svarede den tiltalte og tørrede en tåre væk fra øjnene. 

Tirsdag 18. februar vil retssagen fortsætte.

Der forventes at falde dom i sagen 27. februar.