Venner og familie på plads: Nu skal sag om dødsbrand afgøres
Dødsbranden i Munkegården 4. marts 2021 får nu endelig sit juridiske punktum
Opdateret kl. 11:31
Kl. 9 torsdag morgen startede et retsmøde ved Retten i Thisted, som bliver det retslige punktum for sagen om dødsbranden i Munkegården 4. marts 2021, hvor 19-årige Juline Seberg mistede livet.
Nordjyske har fulgt sagen i over to år, hvor Juline Sebergs pårørende ihærdigt har forsøgt at få svar på, om der kan placeres et ansvar i forbindelse med hendes død.
Retsmødet torsdag skal afgøre, om udlejeren Munke Bolig ApS kan pådrages strafansvar for ikke at sikre, at branddørenes lukkefunktion ud mod hovedtrappen blev vedligeholdt.
Retsmødet, der bærer overskriften "Manglende vedligehold af branddør", skulle have fundet sted 18. april i år, men sygdom hos anklagemyndigheden gjorde det nødvendigt med en udsættelse.
Nordjyskes udsendte ved retten oplyser, at Juline Serbergs forældre, Monika Seberg og Torsten Seberg Færk, selvfølgelig er til stede ved retsmødet, men at også flere af Julines venner er mødt op.
- Vi er her for at runde sagen af, og nu skal der sættes punktum. Det har fyldt utroligt meget, fortalte vennerne Anders Thomsen, Marie Lund og Arnbjørn Arnbjørnsson.
Alt i alt er der omkring 10-12 tilhørere, der er mødt op for at overvære sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.