Bliver Sygehus Nord-grunden skod eller guld for Vestbyen? Få svaret her

Grunden domineres af et stort skrummel af en særdeles solidt bygget beton-sygehusbygning. Trods den centrale beliggenhed sker al til- og frakørsel af små snævre gader.

Samlet lyder det mildest talt ikke som en særlig attraktiv grund, central beliggenhed eller ej. Eller er det nu så galt som det lyder?

Fotograf Lars Pauli og arkitekturanmelder Lars Brorson Fich er gået på opdagelse i området.

Byggeri

Rodebutikken Eternitten: Det virker, som om planlæggerne har givet op

Gennem "bymuren"

Vestbyen er som en by i byen. En by med sin egen atmosfære, sit eget gemyt. Når man går fra midtbyen over Vesterbro og ind i Vestbyen, er det næsten, som når man i andre byer passerer en flod. Kvartererne på hver sin side af floden er ofte vidt forskellige og har hver sin historie. Når man passerer ind igennem Vesterbros markante funkisbebyggelse og ind i Vestbyen, er det som at passere en bymur og komme ind i anden by.

I Vestbyen er der ingen gå-gader, butikker, havnefronts-liv og smarte cafeer, her kan man sænke skuldrene. Der er en følelse af frihed til at være, som man nu er. Hvor kan den stamme fra? Og bidrager arkitekturen til denne stemning?

Som jeg går gennem Vestbyen, kommer jeg til at tænke på det gamle mundheld ”undtagelsen der bekræfter reglen”. Bygningerne har nogenlunde samme højde i de forskellige dele af Vestbyen, husene ligger som regel ud til gade eller pladser, og de grønne friarealer er mere private og ligger beskyttede i baggårdene.

Byggeri

Teatergården imponerer – selvom den lider af aalborgensisk højdesyge

Men der er altid plads til undtagelserne. Og det er måske netop det, der er kernen i Vestbyens DNA. Det, der giver een en følelse af større frihed og tolerance i denne del af byen, er, at der netop altid er plads til at stikke ud - både arkitektonisk, mentalt og menneskeligt.

Med det i baghovedet kan vi måske begynde at besvare nogle af de spørgsmål, vi drog ud for at finde svar på. Hvad med de gamle mastodontiske sygehusbygninger i beton? Sygehus Nord er en undtagelse, der har været en del af Vestbyen i mange år. Vestbyen kan sagtens absorbere et ombygget Sygehus Nord i sig, lige som den har kunnet rumme det hidtil.

Men det kræver, at hvis der bygges yderligere på sygehus Nord grunden, må man overholde områdets regler. Ingen regel uden undtagelse – men heller ingen undtagelse uden regel.

Om større eller mindre dele af Sygehus Nord bevares er i virkeligheden ikke afgørende. Det afgørende er, at man i hovedsagen overholder ”reglerne i området”, nemlig bebyggelse i to til fire etager med facader til gader og pladser og beskyttede grønne opholdsarealer.

Og så bør man tillade sig nogle velovervejede undtagelser. Uden undtagelser bliver det for mondænt og kedeligt, for charmeforladt. Det kommer ikke til at vokse sammen med Vestbyen, men bliver en bebyggelse, der i princippet kunne ligge hvor som helst, men altså nu ligger klos op af jernbanen.

Derfor en bøn til byens planlæggere og til bygherren. Gør ikke Reberbansgade til en parodisk lillebror til gågaderne i midtbyen. Reberbansgade er med sine små butikker, restauranter og take-away steder en af livsnerverne i Vestbyen. Modsat en trafikåre som Vesterbro, der udgør en skillelinje, er Reberbansgade et samlingspunkt, en rygrad. Vestbyen er Aalborg, når Aalborg er bedst: rå, stærk, smuk og levende.

Om Sygehus Nord grunden bliver en indeklemt skod-grund beliggende langs jernbanen afhænger helt af, hvordan den bliver udnyttet. Den kan lige så godt beskrives som en del af den attraktive bydel Vestbyen, et charmerende kvarter hvor mange gerne vil bo på grund af kvarterets særlige stemning.

Byggeri

Budolfi Plads: Det skulle være så godt, og så blev det faktisk halvt skidt

Opgaven med Sygehus Nord grunden bliver således ikke at skabe et nyt selvstændigt kvarter, for det er grunden for lille til. Opgaven bliver at vende sig væk fra jernbanen og orientere sig mod resten af Vestbyen.

Jernbanen? – det er en del af kvarterets puls, sådan har det altid været. En gammel beton-sygehusbygning? Ikke noget problem om den bliver liggende eller ej. Det afgørende bliver, at den nye bebyggelse ikke komme til at virke som en fremmed fugl i kvarteret. En gøgeunge, der har forvildet sig ind fra en af de nye bebyggelser som for eksempel Eternitten.

At ramme den rette værdifulde Vestby stemning bliver en vanskelig opgave, der kræver både indlevelse og følsomhed, men det er også drømmeopgave for de arkitekter, planlæggere og den developer, der skal stå for opgaven.