Bliver Sygehus Nord-grunden skod eller guld for Vestbyen? Få svaret her
Vestbyen er som en by i byen - et sted hvor der altid er plads til at stikke ud både arkitektonisk og menneskeligt. Hvad skal der ske med sygehusgrunden, for at Vestbyen bevarer den ånd? Nordjyskes arkitekturanmelder giver her sit bud
Vestbyen er Aalborg, når Aalborg er bedst: rå, stærk, smuk og levende. Her Reberbansgade -områdets byarkitektoniske rygrad når det gælder trafik, handel og atmosfære. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Når det nye supersygehus i Aalborg Øst åbner engang i 2022 og Sygehus Nord nedlægges, skal en central grund i Aalborgs vestby omdannes. Nærmeste nabo langs hele den ene langside af grunden er jernbanen, med alle de støjgener det giver. Ingen i den nye bebyggelse kan komme til at bo mere end 150 meter fra jernbanen.
Grunden domineres af et stort skrummel af en særdeles solidt bygget beton-sygehusbygning. Trods den centrale beliggenhed sker al til- og frakørsel af små snævre gader.
Samlet lyder det mildest talt ikke som en særlig attraktiv grund, central beliggenhed eller ej. Eller er det nu så galt som det lyder?
Fotograf Lars Pauli og arkitekturanmelder Lars Brorson Fich er gået på opdagelse i området.
Bebyggelsen i Vestbyen er varieret, men har som hovedregel nogenlunde samme højde i de forskellige dele af Vestbyen. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Er Sygehus Nord grunden bare en træls grund langs jernbanen? Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Gennem "bymuren"
Vestbyen er som en by i byen. En by med sin egen atmosfære, sit eget gemyt. Når man går fra midtbyen over Vesterbro og ind i Vestbyen, er det næsten, som når man i andre byer passerer en flod. Kvartererne på hver sin side af floden er ofte vidt forskellige og har hver sin historie. Når man passerer ind igennem Vesterbros markante funkisbebyggelse og ind i Vestbyen, er det som at passere en bymur og komme ind i anden by.
I Vestbyen er der ingen gå-gader, butikker, havnefronts-liv og smarte cafeer, her kan man sænke skuldrene. Der er en følelse af frihed til at være, som man nu er. Hvor kan den stamme fra? Og bidrager arkitekturen til denne stemning?
Som jeg går gennem Vestbyen, kommer jeg til at tænke på det gamle mundheld ”undtagelsen der bekræfter reglen”. Bygningerne har nogenlunde samme højde i de forskellige dele af Vestbyen, husene ligger som regel ud til gade eller pladser, og de grønne friarealer er mere private og ligger beskyttede i baggårdene.
Husene ligger som regel ud til gaden, med mere beskyttede og private grønne friarealer i baggårdene. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Men der er altid plads til undtagelserne. Og det er måske netop det, der er kernen i Vestbyens DNA. Det, der giver een en følelse af større frihed og tolerance i denne del af byen, er, at der netop altid er plads til at stikke ud - både arkitektonisk, mentalt og menneskeligt.
Med det i baghovedet kan vi måske begynde at besvare nogle af de spørgsmål, vi drog ud for at finde svar på. Hvad med de gamle mastodontiske sygehusbygninger i beton? Sygehus Nord er en undtagelse, der har været en del af Vestbyen i mange år. Vestbyen kan sagtens absorbere et ombygget Sygehus Nord i sig, lige som den har kunnet rumme det hidtil.
Men det kræver, at hvis der bygges yderligere på sygehus Nord grunden, må man overholde områdets regler. Ingen regel uden undtagelse – men heller ingen undtagelse uden regel.
Om større eller mindre dele af Sygehus Nord bevares er i virkeligheden ikke afgørende. Det afgørende er, at man i hovedsagen overholder ”reglerne i området”, nemlig bebyggelse i to til fire etager med facader til gader og pladser og beskyttede grønne opholdsarealer.
Og så bør man tillade sig nogle velovervejede undtagelser. Uden undtagelser bliver det for mondænt og kedeligt, for charmeforladt. Det kommer ikke til at vokse sammen med Vestbyen, men bliver en bebyggelse, der i princippet kunne ligge hvor som helst, men altså nu ligger klos op af jernbanen.
Banen hvor den krydser Reberbansgade. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Derfor en bøn til byens planlæggere og til bygherren. Gør ikke Reberbansgade til en parodisk lillebror til gågaderne i midtbyen. Reberbansgade er med sine små butikker, restauranter og take-away steder en af livsnerverne i Vestbyen. Modsat en trafikåre som Vesterbro, der udgør en skillelinje, er Reberbansgade et samlingspunkt, en rygrad. Vestbyen er Aalborg, når Aalborg er bedst: rå, stærk, smuk og levende.
Om Sygehus Nord grunden bliver en indeklemt skod-grund beliggende langs jernbanen afhænger helt af, hvordan den bliver udnyttet. Den kan lige så godt beskrives som en del af den attraktive bydel Vestbyen, et charmerende kvarter hvor mange gerne vil bo på grund af kvarterets særlige stemning.
Det arkitektoniske motto for Vestbyen synes at være ”undtagelsen der bekræfter reglen”. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Sygehus Nords markante højhus har været en markant del af området i mange år. Spørgsmålet er, om det kan absorberes i bydelen når det ikke længere er sygehus. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli
Opgaven med Sygehus Nord grunden bliver således ikke at skabe et nyt selvstændigt kvarter, for det er grunden for lille til. Opgaven bliver at vende sig væk fra jernbanen og orientere sig mod resten af Vestbyen.
Jernbanen? – det er en del af kvarterets puls, sådan har det altid været. En gammel beton-sygehusbygning? Ikke noget problem om den bliver liggende eller ej. Det afgørende bliver, at den nye bebyggelse ikke komme til at virke som en fremmed fugl i kvarteret. En gøgeunge, der har forvildet sig ind fra en af de nye bebyggelser som for eksempel Eternitten.
At ramme den rette værdifulde Vestby stemning bliver en vanskelig opgave, der kræver både indlevelse og følsomhed, men det er også drømmeopgave for de arkitekter, planlæggere og den developer, der skal stå for opgaven.
Galleri - Tryk og se alle billederne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.