Den skæve kulturstøtte

Afgørende betydning: Erhvervslivet er afhængig af et rigt kulturliv

Det bliver alt for hurtigt opfattet som klynk, når en museumsdirektør efterspørger flere statslige penge. Men når erhvervslivet advarer, bliver der lyttet, skriver lederskribent

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Kultur handler om meget mere end den enkelte teaterforestilling, kunstudstilling eller koncertoplevelse. Selvom de konkrete oplevelser i sig selv kan bidrage både til sammenhængskraft, begejstring og indsigt, er der mere på spil, hvis en by eller kommune ikke har et rigt kulturliv.

Kulturlivet er nemlig afgørende for erhvervslivets evne til at tiltrække arbejdskraft. Medarbejdere vil bo i en levende by - og der bliver stillet høje krav til både brede og smalle tilbud.

Nordjyske har gennem den seneste tid beskrevet, hvordan Nordjylland går glip af millioner, når statens kulturmidler fordeles. Kampen for en mere lige fordeling er ikke kun kulturaktørernes. Det er i den grad også erhvervslivets.

Se mere her: Statens kulturkroner ruller på en helt anden måde i hovedstadsområdet, end de gør i Nordjylland

- Jeg tror ikke, at vi har haft nogen virksomhedsbesøg fra udlandet de senere år, hvor folk ikke har spurgt ind til, hvad det er for noget med de gavlmalerier. Hvis vi vil blive ved med at positionere os, og det skal vi, hvis vi skal leve op til alle de jobs, vi skal ud og skabe, så skal vi også stikke ud på kulturområdet, siger Catharina Vinther Engqvist til Nordjyske. Hun er Head of Foreign Direct Investment i Invest in Aalborg - og her er opgaven at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder.

Faktisk er 26 procent af alle lønmodtagere i det private erhvervsliv i Aalborg Kommune ansat hos en udenlandsk ejet virksomhed, så det er centralt, at Aalborg kan tiltrække udenlandske virksomheder - og de kommer ikke af sig selv.

Det gør selvsagt kultur til et vigtigt strategisk område i de enkelte kommuner. For nogle år siden fik Aalborg Kommune foretaget en analyse, der viser, at kulturlivet ligger på førstepladsen, når der bliver spurgt til, hvad der især gør Aalborg til en god by. Men der er hård konkurrence byerne i mellem om at få lokket virksomheder til. Med en skæv statslig kulturstøtte bliver visse byer - heriblandt Aalborg - sat bagud fra start. Her har men ikke lige mulighed for at kunne tiltrække den arbejdskraft, der er så hård kamp om.

Erhvervslivets markante stemmer har i den grad manglet i debatten om den skæve kulturstøtte. En debat som bestemt ikke er ny. En af de virksomhedsledere, der nu står frem og efterspørger en plan, er Niels Buus, adm. direktør i satellitproducenten GomSpace. Og det fortjener ros.

I et interview til Nordjyske siger han:

- I en virksomhedsverden, hvor vi går rationalt til tal, er det svært at forstå, at der ikke ligger objektive kriterier bag fordelingen. Jeg har forståelse for, at det er et kompliceret område, og at folk har mange følelser omkring institutioner i deres hjemegne, men jeg savner en overordnet diskussion om, hvad vi vil med kulturlivet i Danmark, og hvad statsstøtten er til for.

Det bliver alt for hurtigt opfattet som klynk, når en museumsdirektør efterspørger flere statslige penge. Men når erhvervslivet advarer, bliver der lyttet. Derfor er det afgørende, når en erhvervsleder som Niels Buus går ind i debatten. Forhåbentlig er han kun den første i en lang række af røster fra det private erhvervsliv, der bakker op om det nordjyske kulturliv.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.