Arkitekt og direktør: Jeg plejer at fremhæve Skagen som idealet

Kommuners vigtigste opgave indenfor byudvikling lige nu er at få to plus to til at give fem - og flere kommuner ansætter nu stadsarkitekter, lyder det fra arkitekt-direktør, der har et særligt forhold til Skagen

Lokalpolitikere har pligt til at sørge for, at byer får mest muligt ud af de penge, der investeres i nye projekter, og at bygge langtidsholdbart, mener Lars Autrup. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

I den seneste tids debat om byudviklingen i Skagen, er der flere, der har efterspurgt eksempler på, hvad der kendetegner de steder, hvor store investeringer ikke går godt. Altså modsætningen til steder som Tirpitz ved Varde, der trækker folk til i hobetal og løfter det lokalområde, det ligger i.

I Arkitektforeningen ser direktør Lars Autrup et oplagt eksempel, hvis man kigger ud i Europa og holder to gamle og engang meget fattige arbejderbyer, der begge har drømt om forandring, op imod hinanden: Bilbao i Spanien og Belfast i Irland.

Bilbao er i dag kendt for det metalliske ekspressive Guggenheim-museum tegnet af den canadisk-amerikanske arkitekt Frank Gehry.

- Bilbao var en by, som havde forberedt sig. Der blev lavet en masterplan forud, der tog højde for infrastruktur og synergier til området omkring - museet er ikke en ufo, der landede midt i byen i 1997. En fin park og plads foran museet og gode restauranter og caféer omkring sørger for, at der også er liv uden for bygningen, og man har tænkt ind, hvordan folk får en god oplevelse med det, lige fra de lander i lufthavnen, siger Lars Autrup.

I Bilbao har et museum redefineret byen internationalt. Tidligere var den kendt som en fattig by, i dag kan du finde gourmetrestauranter, og der er siden 1997 blevet opført over 100 nye hoteller. Foto: Erika Ede

Guggenheim Museet set fra luften. Museet er dækket af titanium plader, der skifter farve afhængig af vejret. <i>Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix</i>

Guggenheim Museet set fra luften. Museet er dækket af titanium plader, der skifter farve afhængig af vejret. Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Og så har vi Belfast 2000 kilometer derfra. I 2012 fik den gamle værftsby et Titanic Museum. En stor satsning, der er tegnet af britiske Eric Kuhne og placeret samme sted, som Titanic blev bygget. Den er udråbt som Nordirlands største turismeprojekt og har vundet flere priser, blandt andet som bedste attraktion. Men modsat i Bilbao blev byggeriet i Belfast ikke tænkt ind i omgivelserne, fortæller Lars Autrup.

- Det ligger alene på havnefronten og råber for sig selv, og vælger du at gå fra bymidten og derud, er der ikke en bymæssig sammenhæng, der er ikke tænkt i infrastruktur. Hvis ikke du tager en taxa derud, er du nærmest fortabt i forhold til at orientere dig og finde vej.

Titanic Belfast er arkitektonisk inspireret af det skibsbyggeri, der har foregået i den vigtige havneby. Museet trak i 2019 før corona-nedlukninger over 820.000 besøgende. Desværre har det store antal af turister på museet ifølge Lars Autrup ikke løftet byen generelt i den grad, man havde håbet forud. Foto: David Moir/Reuters/Ritzau Scanpix

- Og så sidder der en hel by og kigger på det her hus og drømmer om, at verden forandrer sig, og har meget, meget store forventninger til, at der skal komme flere turister til Belfast, men de oplever ikke det boom og den generelle ændring af byen med arbejdspladser og øvrig byudvikling, som man har set i Bilbao, siger Lars Autrup.

Begge byer har investeret stort, der har været fonde på og anerkendte arkitekter, men det gik vidt forskelligt. Ifølge Lars Autrup fordi man i Belfast ikke formåede at skabe synergier og øvrige oplevelser, der giver turister grund til at blive længere eller vende tilbage.

Og dybest set kan ansvaret føres tilbage til den kommune, der har stået med valgene, mener direktøren, der de seneste år har mærket en kæmpe udvikling i interessen for byudvikling.

- Når nogen kommer med en fantastisk investering til en by, er det kommunens opgave, at det bliver til mere end bare minimaludgaven. At to plus to bliver fem og ikke tre. Det har mange fundet ud af, siger Lars Autrup, der henviser til, at syv danske kommuner indenfor de seneste år har fornyet deres arkitekturpolitik.

Lige nu arbejder yderligere syv kommuner med det, herunder landkommuner, og som noget nyt er flere kommuner begyndt at ansætte stadsarkitekter. I Horsens ansatte man nyligt en, og i Viborg diskuterer man det ovenpå opførelsen af et hotel, der nu deler skyline med domkirken, byens vartegn, i den ellers lavt bebyggede by. Et byggeri som blev opført uden megen politisk proces eller krav.

- Når interessen stiger nu og ikke for ti år siden, er det fordi, at der i de seneste år er blevet bygget rigtig meget i et hastigt tempo. Det interesserer folk, at der lige pludselig dukker helt nye kvarterer op, siger direktøren, der desuden oplever en stigende bevidsthed om arkitektonisk kvalitet hos almindelige borgere.

- Derfor skal politikerne også være vågne på det, for det påvirker både bosætning og lysten til investeringer i byer, siger han og henviser til Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, der har gjort det klart, at pensionsselskabet foretrækker at investere i kommuner med langsigtede, konkrete byarkitekturpolitiker.

- Pensionsselskabet er nødt til at sikre sig, at alt det, der ligger rundt om de bygninger, de investerer i, også er i orden, ellers mister deres investeringer værdi, siger han.

Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen, var sidste år inviteret ud til mere end 20 kommuner for at tale bykvalitet og arkitektur. Nogle steder på borgermøder, andre steder i politiske udvalg. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Skagen er et ikonisk brand

Byudvikling har også fyldt i Skagen i den seneste tid – en debat sat i gang af flere lokales overvejelser om det nye motormuseum, der skal opføres af tidligere storfisker Henning Kjeldsen.

Lars Autrup forholder sig ikke til udkastet til museet, men han er glad for den overordnede debat om udviklingen af byen, der ifølge ham udmærker sig som en særlig smuk dansk by, som allerede er elsket af både fastboende og turister.

- Skagen har et af de mest ikoniske brand, du kan forestille dig, og til foredrag fremhæver jeg tit byen som en, hvor man med få spilleregler har givet den en særlig karakter og identitet. Der er ikke puttet en eneste kommunal krone i, at farverne på husene er blevet ensrettet, men man har fået skabt en sammenhæng i byen, siger arkitekten, der fremhæver det som et godt eksempel på, at byplanlægning ikke behøver være omfattende eller dyr.

Udover de ikoniske farver, er noget af det særlige i Skagen ifølge Lars Autrup klitterne, der møder byen fra flere sider - i Gammel Skagen har du nærmest sandet helt ind i husene. Foto: Kim Dahl Hansen

Gammel Skagen set fra oven. <i>Arkivfoto: Peter Broen</i>

Gammel Skagen set fra oven. Arkivfoto: Peter Broen

Men der skal jo også byudvikling til, flere vil nok indvende, at Skagen ikke kan være gule huse og røde tage alene.

- Selvfølgelig skal man turde tænke anderledes, men det er ikke det samme som, at man ikke skal give det nye kærlighed. Det er afgørende, at nybyggeri bliver tænkt ind i den samlede oplevelse af byen, siger Lars Autrup, der mener, at Frederikshavn kommune lige som andre kommuner bærer et stort ansvar her.

- Det er en kæmpe mulighed, Skagen står med lige nu, og Frederikshavn Kommune har en pligt til at få mest muligt ud af den. At gribe sådan en investering og sikre, at den giver det størst mulige værdi for byen. Her er den nødt til at træde i karakter og bidrage til at skabe kvalitet omkring den kommende investering i byen.

Er det underligt, hvis man som lokalpolitikere er bange for at gøre det meget besværligt for investorer. Bør de ikke kunne regne med de lokalplaner, der foreligger?

- Det er klart, at når man er Frederikshavn Kommune, er man selvfølgelig mere nervøs for, at en investering glider en af hænde, end hvis man er Frederiksberg Kommune, hvor alt er dyrt. Men det ændrer ikke på pligten til at sørge for, at det, man får, bliver godt.

Men der er jo lige præcis forskel på kommuners muligheder for at investere – fx i byplanlæggere og nye lokalplaner.

- Når jeg hører kommunalpolitikere sige, at de ikke har råd til en arkitekturpolitik, så siger jeg, at de ikke har råd til at lade være. En aktiv byarkitekturpolitik, der øger borgernes livskvalitet, tiltrækker investeringer og nye borgere. Og hvis der er noget, der holder provinspolitikere vågne om natten, er det dét: bymidter og bosætning.

- Man kunne godt forestille sig, at den auktionshal, der ligger på havnen i Skagen i dag, kunne genanvendes i nogle af sine konstruktioner. Det er jo et fint historisk spor, der fortæller noget om Skagens historie, og det ville nedsætte CO2-regnskabet på det nye byggeri, siger Lars Autrup. Foto: Lars Pauli

Drømmer om dagligstuen

Ser Lars Autrup rundt i landet, ser han lige nu museer og teatre, der drømmer om bedre kontakt til omgivelserne. Om store glasfacader, der kan åbnes op og udviske forskellen mellem inde og ude og gøre stederne til en tydeligere del af byens rum.

- Nogle af dem er placeret i historiske bygninger, hvor det ikke kan lade sig gøre, andre prøver, og de kigger alle i retning af noget som Vendsyssel Teater, der er blevet den her urbane dagligstue, hvor gymnasieeleverne mødes eller sætter sig ind og skriver, inden de skal videre med bussen. Bygningen er blevet en gave til hele byen og ikke kun teatergæsterne, siger Lars Autrup, der håber, at endnu flere kommuner vil sætte tid af til en ordentlig proces i byudvikling.

- Der er så meget energi i de her synergier, når man tænker på tværs og hele vejen rundt om projekter. Der er kun gevinster for alle at hente, hvis man tager det seriøst.

De to største udfordringer indenfor byudvikling lige nu jf. Lars Autrup

Genanvendelse frem for nybyggeri
- Vi skal blive meget bedre til at genanvende de bygninger og arealer, vi allerede har taget i brug, så vi ikke river noget ned, som kunne bruges igen, for det har vi ikke råd til på CO2 regnskabet. Og så er vi nødt til at fortætte vores byer i stedet for at udvide dem, så vi kan beskytte mere natur og sikre biodiversitet.
Gentænk borgerinddragelsen
- Borgerinddragelse er kommet i en svær situation. Formelt er der ikke en finger at sætte på noget, men mange borgere oplever, at de inviteres proforma til møderne og ikke reelt bliver hørt eller inddraget. Også planlæggere, rådgivende arkitekter og bygherrer er frustrerede over processen, som er ude af trit med den måde, vi bygger på i dag - det er processer, der er udtænkt i 1970'erne. Dét ville jeg ønske, at man officielt tog på sig.