Den skæve kulturstøtte

Ingen politikere kæmper Nordjyllands sag: - Man tør ikke, siger tidligere kulturminister

Staten lader kulturkroner flyde over hovedstadsområdet men ikke over Nordjylland. Sådan har det “altid” været og ingen tør rigtig røre ved det - nu lover Preben Bang Henriksen (V) dog at prøve

Det er "historisk betinget", at kulturinstitutioner i Nordjylland får langt mindre i statsstøtte end institutioner omkring København. Illustration: Christian Made Hagelskjær

Det er "historisk betinget", at kulturinstitutioner i Nordjylland får langt mindre i statsstøtte end institutioner omkring København. Illustration: Christian Made Hagelskjær

Der er noget, vi tager for givet. At solen står op og går ned, for eksempel. Og at museer i hovedstadsområdet skal have en større del af deres udgifter dækket af staten end museer i Nordjylland.

Det sidste forklares med, at fordelingen stammer tilbage til før kommunalreformen i 2007, men hvorfor har politikere siden kunnet slippe af sted med at henvise til “historiske årsager”?

Det er der i hvert fald to svar på. Det første er, at det kræver en større tålmodighed, end der normalt er i politik, at ændre den måde, staten bruger kulturkroner på - og det har vist sig umuligt at finde politisk enighed om at ændre den nuværende fordeling.

De enkelte museer m.v. er økonomisk bundet op på aftaler og kontrakter, som det kræver tid at få ændret, og den øvelse kræver politikere, der tør arbejde mod mål, der ligger længere ude end det næste valg.

Læs her om den skæve fordeling af de statslige kulturkroner

Det andet svar dækker over, at det åbenbart er svært at hente stemmer ved at tale om kulturpolitik, og at man let støder andre politikere fra sig, hvis man kæmper for sin egen landsdel. Også fra eget parti, for uanset, hvor man bor, er der flest, der bor et andet sted.

Det vender vi tilbage til, for selvfølgelig er der mange politikere, der har prøvet, eller sagt at de ville prøve at ændre fordelingen. Endda ministre. Uffe Elbæk, der var radikal kulturminister 2011-12, fortæller om bestræbelser på at ændre museumsloven, der strandede i en debat om fagligt niveau versus lokale interesser. Derfor blev der ikke gjort noget ved det, han kalder en skævvridning.

- Der er simpelthen ikke fagligt belæg for den fordeling, der er nu, siger han.

Flere ministre har forsøgt

Senere forsøgte Bertel Haarder (V), da han var kulturminister 2015-16 med en såkaldt taxametermodel, hvor en del af kulturstøtten skulle omfordeles efter kriterier som besøgstal og egenindtjening.

Senest har Mette Bock, der var kulturminister i VLAK-regeringen fra 2016-19, forsøgt. Hun fortæller, at partierne i maj 2019 over en bred front var enige om en række grundprincipper, og at der var udarbejdet en “regnemaskine”, der viste konsekvenserne for hvert enkelt museum, hvis man skruede på nogle af parametrene.

Og for at tage højde for “sognepolitikken” indregnede man endda ekstra ressourcer, så museer, der havde udsigt til mindre støtte, fik tid til at omstille budgetterne.

Men så udskrev Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg.

- Og så turde man ikke. For alle folketingskandidater bor jo i nærheden af et museum, og kun få havde modet til at gå i valgkamp på baggrund af en reform, hvor mange ville blive glade, men også nogle ville blive skuffede, fortæller Mette Bock, der påpeger, at alt materialet og det grundige forarbejde fortsat ligger klar.

Det er lettere at kræve flere ressourcer, når man sidder i opposition, påpeger tidligere kulturminister Mette Bock. Jesper Thomasen

Det er lettere at kræve flere ressourcer, når man sidder i opposition, påpeger tidligere kulturminister Mette Bock. Jesper Thomasen

- Nu har vi fået et regeringsskifte, og på et tidspunkt må vi vel se et nyt udspil. Især Socialdemokratiet og venstrefløjspartierne ønskede at tilføre endnu flere ressourcer, og nu har de jo muligheden. Men sådan er det desværre ofte. Det er lettere at kræve flere ressourcer, når man sidder i opposition. Når man så får regeringsmagten, banker realiteterne på, også for dem nuværende regering. Alle er jo enige om, at den nuværende museumsstøtte er forældet, uigennemskuelig og skæv. Så jeg håber virkelig, at modet til en reform på et tidspunkt modnes, siger altså Mette Bock.

Helst i opposition

Aktuelt har Venstres Preben Bang Henriksen bebudet, at han vil tage sagen op. På baggrund af Nordjyskes første artikler i serien om den skæve fordeling af kulturkroner, skriver han, at han vil indkalde kulturministeren i samråd.

- Det er klart, at jeg som nordjysk valgt folketingsmedlem ikke kan sidde Nordjyskes artikler overhørig, og derfor har jeg nu - sammen med Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen - taget initiativ til samråd med ministeren, så vi kan få den geografiske fordeling og principperne herfor på dagsordenen, lyder det fra Preben Bang Henriksen, der erkender, at skævridningen har stået på længe - også under borgerlige regeringer.

Det bekræfter det analysearbejde, som den partipolitisk uafhængige organisation, Balance Danmark gør. Man arbejder netop nu på en opdatering af 2017-analysen af den geografiske fordeling af statens udbetalinger til museer, der førte til en "Anbefaling til Kulturministeriet om en ny museumsstruktur".

VLAK-regeringen formåede som nævnt ikke at lande en aftale, og ingen ser tegn på, at den nuværende S-regering har fokus på kulturpolitik eller omfordeling af den statslige kulturstøtte.

Til gengæld har regeringen som bekendt for nylig spillet ud med en plan for at flytte uddannelser ud i provinsen, og reaktionerne på det udspil giver anledning til en - behersket - optimisme på kulturområdet hos formanden for Balance Danmark, Kim Rubjerg.

Han noterer sig, at mange har erklæret sig enige i formålet med planen, og at modstanden synes at ligge i, at man bare ikke synes, at ens egen institution skal flyttes.

Kim Rubjerg peger på, at den skæve fordeling af kulturkroner er en realitet på mange områder - han nævner museer, teatre og biblioteker - og at fordelingen typisk er op imod 75 procent til hovedstadsområdet.

Han forklarer det med en historisk betinget enevældetænkning, som de stærkeste aktører ikke har interesse i at ændre. Han taler om fredagskomsammener på Københavns hippe in-steder, men ser altså en sprække i, at alle - ikke mindst Venstre og Socialdemokratiet - er enige om målet er et Danmark i bedre balance.

- Det er helt nyt, og hvis alle er enige om at gå mod nord, kan man ikke fortsætte med at gå mod syd, siger Kim Rubjerg, som forventer, at balanceringen også når kulturområdet. Ganske vist til sidst, men indenfor et overskueligt tidsrum, mener han.

Og hvad er det så?

- Jeg tror, at der om 5-10 år måske er flyttet 10 procent, men det er også mange penge, siger Kim Rubjerg og tilføjer, at det kan hjælpe processen, at man får meget for kulturpengene i provinsen. Eksempelvis - vurderer han - når det gælder forskningsresultater fra de naturhistoriske museer.

Kulturpolitik rimer ikke på Nordjylland

Det - og ikke mindst den brede politiske enighed - kan være tilskyndelser, som den til enhver tid siddende kulturminister skal have for at arbejde for en ændring af de faktiske forhold. Kulturpolitik er som nævnt ikke en vindersag, og i (moderne) politik er der andre faktorer, der tæller, end bare retfærdighedssans.

Og her fra Nordjylland er det svært at se, hvem der skulle skubbe til kulturminister Joy Mogensen - i hvert fald inden for det politiske system - med mindre altså at Preben Bang Henriksen gør alvor af sin udmelding.

Tager man kulturministerens nordjyske partifæller, så er fem ud af syv folketingsmedlemmer, Mette Frederiksen, Simon Kollerup, Flemming Møller Mortensen, Ane Halsboe-Jørgensen og Rasmus Prehn, udnævnt til ministre og har dermed forpligtet sig til et bredere politisk sigte end til landsdelen, hvor de er valgt. De to øvrige er Bjarne Laustsen, der har fokus på mange andre politikpunkter, og Orla Hav, der i 2019 sagde til Nordjyske, at det pressede sig på med et opgør med forfordelingen af kulturmidler.

Dengang var Orla Hav formand for Folketingets Kulturudvalg. Det er han ikke mere. Faktisk er der i dag kun én politiker valgt i Nordjylland, der er medlem af kulturudvalget. Det er den radikale tidligere kulturminister Marianne Jelved. Alle øvrige 28 medlemmer er valgt tættere på andre museer end de nordjyske, og har måske svært ved at se sig selv som Nordjyllands forkæmpere, eller - måske vigtigere - at blive enige om, hvilken balance, der skal være i Danmark.

Grafik:

Orla Hav efterlyste i øvrigt - dengang i januar 2019 - Kommunernes Landsforening i diskussionen. Socialdemokraten tiltænkte KL som det modererende mellemled mellem kommune og stat, der kunne tilstræbe en lighed mellem borgere i hele landet.

Siden har “de historiske årsager” bestemt over den økonomiske del af kulturpolitikken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.