Driver kunstcenter for 15.000 kr.: Jeg betaler entré til arrangementer, jeg selv har lavet

Man siger, at det kræver en landsby at opfostre et barn. I Dronninglund hedder barnet Dronninglund Kunstcenter, og en stor del af byen har et forhold til det.

- Selv når vi hyrer håndværkere fra byen, er størstedelen sponsorer. Det lykkes, fordi folk er gode til at fortælle hinanden historien om, at dette er noget, vi er fælles om. Vi kalder det vores kunstcenter, siger leder Stinne Teglhus, der lægger tryk på vores.

Og spørger man Bent Brønden, tømrermester i Asaa, er netop de mange frivillige årsagen til, at han bliver ved med at bakke op.

Tømrermester Bent Brønden. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

- Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at så mange lægger et så stort stykke arbejde i det samme. Det er af samme grund, at man støtter op om idrætsforeninger - fordi det er et sted at mødes i byen, som frivillig eller som gæst, der køber billet. Et sted som Dronninglund har brug for den slags mødesteder, siger Bent Brønden, der hvert år giver et fast bidrag på 8.000 kr., og ikke sender fakturaer på reparationer.

Vi er en organisme

Mindre kulturinstitutioner landet over kæmper hver dag for at overleve. Meget beror på velvilje fra fonde og kommune samt indtægter fra entré, butik og café, og frivillig arbejdskraft er kittet, der betyder at det hele lykkes i sidste ende.

På Dronninglund Kunstcenter, der har et årligt udgiftsbudget på cirka 1.1 mio. kr., er kunstner Stinne Teglhus eneste ansat. Hun får løn for en deltidsstilling, men vurderer, at hendes arbejdstid ligger på omkring 12 timer dagligt. Hendes mand er glad for, at hun ikke har taget en "fuldtidsstilling", så havde han aldrig set hende.

Man kan spørge, om man overhovedet skal have mindre udstillingssteder uden for de store byer, når nu det er så svært. For Stinne Teglhus er der ingen tvivl.

I sommers indviede kunstcentret den brede trappe, der forbinder ankomstområdet med kunstcentret - tegnet af C.F. Møller og støttet af Realdania. Om sommeren er græsset omkring trapperne fyldt med vilde blomster. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

- Det betyder rigtig meget for den lokale identitet, at der ligger et kunstcenter her. Hvor Brønderslev er kendt som industriby, er Dronninglund kendt som kulturby med kunstcentret, slottet og kulturarv, og det er noget, der betyder noget for borgernes selvforståelse. Og så er vi med til at gøre folk interesserede i kunst og give dem lyst til også at opsøge andre tilbud, siger Stinne Teglhus, der derudover henviser til kunstcentrets sociale betydning for de over 150 frivillige.

- Vi er en organisme. Det er som at få en stor familie at starte her, det mærker man tydeligt. Folk spørger ind til hinanden, og for mange er det et mødested, der faktisk betyder en hel del i deres dagligdag, siger hun.

Jens Otto Vejrum, frivillig i 19 år: - Det er ikke fordi, at jeg ved noget om kunst, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi har et kunstcenter her. Der er noget, der kan trække folk til. Men det centrale er fællesskabet, man taler jo med mange. I de fem til seks uger om året, hvor vi sætter udstillinger op, er jeg her hver dag, og så er jeg her en dag om ugen hele sommeren for at slå græs. Jeg føler mig ikke bundet af det, jeg kan godt lide at slå græs, og jeg bestemmer selv, hvilken dag, det bliver. Foto: Lars Pauli

Størstedelen af de frivillige er lokale, men der er også folk fra Aalborg og Sæby, og Stinne Teglhus arbejder med at finde frem til, hvordan hun kan skabe endnu mere sammenhold blandt de frivillige samt rekruttere endnu flere, blandt andet gennem flere fælles arrangementer.

Som det gælder for mange af de frivillige bunder hendes drivkraft i en lyst til at se stedet udvikle sig. I støbeskeen ligger fx lige nu flere formidlingstilbud til skoler og gymnasier samt nye forretningsmodeller, fx udlån af lokaler til forretningsmøder, kor mv. Noget af det indebærer en indvendig ombygning af huset.

- Jeg har simpelthen så mange idéer, og jeg kan godt forestille mig, at min bestyrelse og nogle af de frivillige af og til synes, at jeg vil meget. Men det er sådan, jeg fungerer, det er det, der driver mig, det vidste de jo, da de ansatte mig, og jeg er nødt til at stå ved det, siger hun.

Kirsten Andersen, frivillig siden 2013: - Jeg står i receptionen hver tirsdag. Jeg elsker, at jeg kan bruge mine tyskkundskaber efter, at jeg stoppede som gymnasielærer, og så elsker jeg at møde nye mennesker. Der kommer masser af folk forbi året rundt, og det er spændende at tale med dem og formidle stedets historie. Folk er meget interesserede i det, og så er mange af dem, der kommer, jo interesseret i kunst. Jeg tager selv hvert år på biltur ud i landet med min mand for at se på kunst, og mange gæster kan give tips til smukke steder, vi skal se, i deres område. Foto: Lars Pauli

Folk vil bruges

Det kan forekomme svært at agere som leder uden nogen reelle ansatte at regne med. Hvad hvis de frivillige pludselige melder fra, de har jo ingen forpligtelse.

Kultur

Her er succesopskriften fra Hanstholm: Giv os kunst om fiskeri, miljø og turisme

- Det er utrolig sjældent, at jeg får nej. Folk tager virkelig meget ansvar. De undskylder, hvis de melder fra to måneder i forvejen. Og denne form for ledelse betyder, at jeg ofte kommer og tænker "neejjj, græsset er slået, depoterne er fyldt op, og der er malet".

Men det kræver vel en del tålmodighed at være så afhængig af frivilliges gode vilje.

- For mig har det handlet om at finde ud af, hvem jeg skal spørge om hvad. I starten kunne jeg ikke få mig selv til at ulejlige folk, i stedet gjorde jeg det selv, men så indså jeg, at det var et skråplan. For så er der nogen, der tænker, at der ikke er brug for dem, og at de lige så godt kan gå ned og blive frivillige i den lokale Røde Kors butik, siger hun og fortsætter.

Kunst

Kampen for kunsten i Uggerhalne: Mød manden bag transformationen af byen

- Folk er her jo af en grund: De vil bruges og involveres, og vi skylder ikke hinanden noget. Alle burde få gratis kage og komme gratis til alle arrangementer, men så kan stedet jo ikke hænge sammen. Jeg betaler også entré til arrangementer, selvom jeg selv har lavet dem.

Foto: Lars Pauli

Hvordan undgår du at brænde ud med en fuldtidsstilling til en deltidsløn?

- Ja, hvad gør man, når man vågner om natten, og det første, man tænker på, er Dronninglund Kunstcenter? Det er jo et valg, jeg træffer. Selvfølgelig har jeg travlt, først sidst på dagen sidder jeg med det vigtigste, nemlig kontakten til de kunstnere, der skal komme og udstille her. Men det bliver sikkert færre timer, når jeg bliver mere erfaren. Der er også nogen, der siger, at jeg skal holde seks ugers ferie, hvordan skal jeg kunne det, spørger Stinne Teglhus - halvt i spøg, halvt i alvor.

Hun har dog lige booket sig ind på et kursus næste sommer - så er hun sikker på at tage fri, hun er klar over, at hun skal passe på sig selv.

- Og mange af de frivillige har jo været her mange år før mig, så jeg er ikke nervøs, de ved, hvad der skal gøres.