Dronningen med joint og corona-mundbind på udstilling

Artspushers udstilling #dansk kan ses på Frederikshavn Kunstmuseum indtil 29. august. Museet har åbnet hver dag fra 10 ti 16 - undtaget mandag og søndag.

Med det allestedsnærværende hashtag-tegn i udstillingstitlen spørger kunstneren Artpusher: Hvad er typisk dansk? Og han er hurtig ved havelågen, som hashtagtegnet jo ligner mest. De er jo ofte brugt disse havelågetegn ved Instagram-fotos, hvor det hele helst skal se perfekt ud. Og her viser kunstneren os landet fra Skagen i nord til København i øst. Om det er sådan vi helst ser os selv eller ej. Morsomt er det. Og det er også en skarpsovs vi bliver portrætteret i.

Værkerne er genkendelige danske steder og med kendte danskere - her er det Christiansborg med piratflag og Kungfu-pandaen, som Staue foran Folketinget, og værket hedder da også Pandadiplomacy. Den kan man så lige tænke over.

Men hvad er danskeren og det danske? Er det rugbrød med marineret sild anrettet på musselmalet porcelæn fra Royal Copenhagen? Måske er kongefamilien og Dannebrog noget typisk dansk? Jo, det er det jo nok, men lakrids er af finsk oprindelse, marinerede sild oprindeligt en hollandsk spise, rugbrødet stammer fra Tyskland og porcelænsteknikken er udviklet i Kina, før Danmark overhovedet fandtes. Dronningen er halvt svensk, prinsesserne fra Australien og Frankrig. Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland i 1219, og sådan kunne man blive ved i det uendelige, og det gør kunstneren. Med undren og ironisk distance undersøger Artpusher os, når vi kigger på Frederikshavn og Ørskov-værftet, Skagen og OW Bunker.

Artpusher (f. 1965 som Søren Vilhelm, bosat i København) med det borgerlige navn Love Party i sit danske pas.Autodidakt og har udstillet verden over og i sammenhæng med globalt etablerede navne inden for Pop Art og Street Art: Banksy, Damien Hirst & Andy Warhol m.fl.Han er rigt repræsenteret i private samlinger og indgår desuden i Designmuseum Danmarks permanente samling. troels laursen

Det er en gennemgående præmis for værkerne, at alle de rigtige danskere er udformet som avancerede Lego-figurer, ofte genkendelige, som Dan Turell ved pølsevognen og Storm P’s Peter og Ping eller kongehusets medlemmer, imens alle udlændinge er afbildet som de halvdumme gule Minions i blå overalls. Der er så meget i værkerne, at der kan gå ”find Holger” i dem, uden jeg dog så ham undervejs, men alle andre er der. Og det er underholdende og afslappet - uden at være slapt - og faktisk noget, der gør udstillingen meget børnevenlig på en typisk dansk regnvejrsdag i ferien.

I værkerne ses alle de danske ikoner, mennesker og designs fra Lego, Kay Bojesens træabe, Kgl. Porcelæn, røde pølser og H.M. Dronning Margrethe II nu med en joint eller coronabind, for aktuel er udstillingen også. De fleste af de omkring firs værker er lavet i år. Og faktisk i en høj håndværksmæssig og teknisk kvalitet. Især akvareltegningerne er flotte med deres næsten transparente farver og levende streg. Her i blandt en skildring af en frokosttallerken er ganske spiselig og smuk.

"Anden" aka Stewart fra Jul på Vesterbro server en hotter til Dan Turell. Artpushers univers er fyldt med henvisninger og ikoniske figurer, så det er en sand opdagelsesrejse at se værkerne, der både stiller spørgsmål og giver friske bud på dem.

En mindre del af udstillingen er lidt af en installation med nationalklenodiet pølsevognen med Stewart fra Jul på Vesterbro som pølsemand, samt Kaj og Andrea, Bamse og Kylling med håndbajere og agurkesalat. De nordjyske glasmagikere Britta Madsen og Søren Gøttrup fra Støvring har lavet kæmpehotdogs med kendte tøjdesigns mønstre og varemærker, for forbrugerismen får også sine kritiske hug af kunstneren. Pølsvognshjørnet er sjovt, men også en skrap kradser.

De store internationale firmaer får også deres, som når Facebook bliver til Facefuck og Coca Cola bliver til Cocaine. Det er samtidshistorie lige nu.

Der findes faktisk stort set intet typisk eller oprindeligt dansk - bortset fra (måske) Grundtvig, højskolerne og håndbold. Og ikke engang dér kan man føle sig helt sikker på om danskheden nu også holder. og er det overhovedet vigtigt?, fristes man til at spørge. Er det vigtigt at kunne hive nogle klokkeklare og indiskutable danskhedsmarkører op af hatten til brug i livet, i døden, til fest og til hverdag? Her "Krøyers Karrucel", hvor kulturhistorien bliver til gøgl. Foto: troels laursen troels laursen

Hans skildringer af Majestæten fra hendes officielle foto i forbindelse med tronovertagelsen i 1972 viser hans tråde tilbage til over Roy Lichtenstein og Andy Warhols Popart-eksperimenter i 50ernes og 60ernes USA. Men også med tråde tilbage til de gamle flamske maleres meget realistiske skildring af steder og mennesker og frem til nutidens japanske tegneseriestil: Hentai og videre til Street Art. Det viser, at det ikke er et tilfælde, at kunstneren har udstillet verden over og i sammenhæng med globalt etablerede navne inden for Pop Art og Street Art: Banksy, Damien Hirst & Andy Warhol. De tegneserieagtige gør det hele legende og afsøger grænserne for vores egen forståelse af den måde, vi indretter os på - alene og i fællesskaber - og hvorledes vi forholder os til og fortolker det at være dansk. Artpusher giver et svar, men stiller mindst ligeså mange nye spørgsmål. Se, det er typisk dansk. Så herfra skal lyde: Vær vaks ved havelågen # - og få set udstillingen, inden der forsvinder igen.

H.M. Dronning Margrethe II, nu med coronabind eller som her med gasmaske, for aktuel er udstillingen også. Hans skildringer af Majestæten fra hendes officiel foto i forbindelse med tronovertagelsen i 1972 viser hans tråde tilbage til over Roy Lichtenstein og Andy Warhols Popart-eksperimenter i 50ernes og 60ernes USA. troels laursen