Hjemløse kunstnere: Hvor bliver solidariteten i Aalborg af?
Kunstnerne i Aalborg bliver flere, og landets store fonde har fået øjnene op for kunstnerdrevne initiativer i nord. Derfor bør Aalborg Kommune også bakke op, mener kunstnerne, der fortsætter kampen for et sted, hvor de kan tage næste skridt
25 kunstnere og forskere satte sig i 2021 sammen for at tegne en ny model for fremtidens Kunsthal Nord. Efterfølgende er intet blev ført ud i livet, fortæller kunstnere, der nu går aktivistisk til værks for at finde et sted at høre hjemme. Foto: Martél Andersen
AALBORG: Det er ingen hemmelighed, at de havde ønsket sig en uafhængig kunsthal.
De nordjyske kunstnere, der især tæller medlemmer af kunstnersammenslutningen AAAA, havde længe en idé om, at Kunsthal Nord skulle blive omdrejningspunktet for kunstnere i Nordjylland, der ønsker at professionalisere sig, og at kunsthallen skulle blive et arnested for udviklingen af byens kunstscene og en indsats om kunstnernes arbejdsforhold.
Men de fik ikke den rolle eller indflydelse på kunsthallen, de havde håbet, og arbejdsforholdene på forældede værksteder, som de kritiserede under processen med at gentænke Kunsthal Nord, er ikke blevet bedre.
23. november mødes kunstnerne nu med sundheds- og kulturudvalget i Aalborg – fire måneder efter debatten, der førte dem i landsdækkende medier.
For kunstner Kamilla Mez, der deltager, og som for nylig blev færdig med sin Master of Fine Arts på HDK-Valand, Göteborg Universitet, handler det om denne gang at komme et skridt dybere ned med politikerne end tidligere og tale om potentialer om behov.
Kamilla Mez (til venstre) og Alexandra Jönsson på Nordjyllands Kunstnerværksted på Skydebanevej. Foto: Martél Andersen
Åbning af ”The Department of CCCC” på Huset i Hasserisgade. Udstillingslokalerne er lavet om til et mødested, hvor kunstnere kan udveksle erfaringer og lægge fælles strategier. Foto: Rikke Ehlers Nilsson
- Der er ved at blive bygget en samtidskunstscene op i Aalborg. Det tager mange år, men de seneste fem år er der kommet kræfter og initiativer til, der minder om noget i Aarhus og København. Antallet af kunstnere er vokset, der er opstået udveksling, samarbejder og fælles dagsordener, og der er kommet kunstnerdrevne udstillingssteder, der trækker penge til fra Statens Kunstfond. Der er meget at bygge videre på, siger hun.
Skal der ske noget, kommer man dog ikke uden om en professionel institution for kunstnere i byen.
- Hvis man vil have en kunstscene i byen, kan man ikke nøjes med publikumsorienterede institutioner. Der er behov for et sted, der kan tilbyde karriereforløb, atelierprogrammer, masterclasses, seminarer og ordentlige værksteds- og atelierforhold, så vi kan få samtidskunstscenen op i niveau, siger hun.
Alexandra Jönsson, der er praktiserende kunstner med en PhD fra Westminster University i England og forperson for brugerrådet på Nordjyllands Kunstnerværksted, er enig.
På udstillingen kan man blandt andet se 50 specialfremstillede opbevaringskasser dedikeret til de lokale kunstarbejdere. Kasserne er lavet af det samme materiale, som udstillingsvægge fra større kulturinstitutioner traditionelt er lavet af, og er indgraveret med uddrag, anmodninger og refleksioner fra AAAA’s kulturpolitiske arbejde. Foto: Rikke Ehlers Nilsson
- Det er positivt, at Aalborgs kulturpolitik har ambitioner om, at Aalborg skal blive en producerende by, og at der skal være et vækstmiljø i byen. Skal der være det, er der nødt til at være en infrastruktur, der gør, at kunstnere kan udvikle sig her og bliver i byen, følger hun op.
For at øge fokus på behovet har nordjyske kunstnere i to uger åbnet et kulturpolitisk rum på Huset i Hasserisgades udstillingslokaler, hvor publikum kan få indblik i lokale kunstneres arbejdsforhold.
- Desværre er det ofte folk, der ikke selv er kunstnere eller har en fod i verdenen, der formulerer forholdene for byens kunstnere. Vil man ændre noget, er man nødt til at lytte til dem, der skaber kunsten, siger Alexandra Jönsson, der gerne så, at flere i byen kom på banen på vegne af kunstnerne.
- Vi mangler solidaritet og mere vægtige stemmer, der kan bekræfte behovet for et levende kunstmiljø i byen.
Ifølge Signe Højmark, indehaver af Sted-Sans Aps, er det mærkværdigt, at Aalborg Kommune ikke for længst har grebet den mulighed, kunstmiljøet i Aalborg lige nu tilbyder byen. Foto: Martin Damgård
"Enhver kommunes drøm"
En af dem, der gerne giver sit besyv med, er Signe Højmark, indehaver af Sted-Sans Aps, der arbejder med kultur i forbindelse med udvikling af byer og organisationer. Hun forstår til fulde Aalborg-kunstnernes frustration.
- Det, der springer mest i øjnene, er, at netop de ting, kunstnerne gerne vil, fuldt understøtter enhver kommunes drøm om en aktiv involverende kunstscene. Det er netop, hvad man er ved at bygge op i Aalborg - til glæde for hele regionens upcoming kunstnere. Kunsthal Spritten og Kunsten står for den internationale og højtprofilerede kunst. Der mangler et arnested for udvikling af den nordjyske professionelle kunst. Lige nu er niveauet slet ikke højt nok, en kunstfaglig skarp kuratorisk ledelse kan sætte retning og sikre langsigtede strategier for tværgående samarbejde, udvikling af kunstscenen mm., siger Signe Højmark, der desuden mener, at man lige nu løber fra den regionale forpligtelse, som Kunsthals Nords fundats hviler på.
- Den har jeg svært ved at få øje på. Man forpasser et stort potentiale for udvikling i hele regionen, siger hun.
Udstillingen”The Department of CCCC” er et samarbejdsprojekt mellem lím collective og Aalborg Artist’s Association (AAAA). Den kan opleves på Huset i Hasserisgade frem til 24. november.
I oktober 2022 lancerede Aalborg Artist’s Association (AAAA) øl-projektet Eliminate Artistic Poverty, Improve Working Conditions. Ved at rekonceptualisere en klassisk flaskeøl og sælge den via barer, restauranter og kulturhuse, eksperimenterer de med alternative økonomiske modeller for kunstsektoren. Foto: Rikke Ehlers Nilsson
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.