Instruktør bag eksplosivt kvindeteater: - Jeg håber, at fremtiden bliver indrettet af kvinder

På Teater Nordkraft kan du lige nu se 'Bloom' - et overvældende værk om moderne kvindeliv skabt af en mand, den islandske instruktør Kristján Ingimarsson, der har sat sig for at finde frem til det stærke "urkvindelige"

- Der har været så meget power, grimhed og gavmildhed fra kvindernes side – i en grad jeg aldrig er kommet i nærheden af, når jeg har arbejdet med mænd, fortæller Kristján Ingimarsson om processen bag den eksplosive 'Bloom', der kan opleves på Teater Nordkraft netop nu. Foto: Martél Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

- Der har været så meget power, grimhed og gavmildhed fra kvindernes side – i en grad jeg aldrig er kommet i nærheden af, når jeg har arbejdet med mænd, fortæller Kristján Ingimarsson om processen bag den eksplosive 'Bloom', der kan opleves på Teater Nordkraft netop nu. Foto: Martél Andersen Foto: Martél Andersen

Hvis du har set eller læst Stephen Kings "Carrie", vil scenen, hvor Carrie får menstruation i brusekabinen efter idræt og går i panik, være printet fast på nethinden. Overgangen fra pige til kvinde er starten på enden - på blodbadet, som den amerikanske high school fest ender i, da Carrie bliver groft ydmyget.

Også i Teater Nordkrafts nye stykke 'Bloom' er menstruation en kraftfuld begivenhed. Men her er den ikke fatal, men en fest - en port til et magisk farverigt rige.

Og de fire unge kvinders fejring af kroppens udvikling er så sprudlende, poetisk, intim og sjov, at man har lyst til at være med på badeværelset med bind, bryster, hvide bomuldstrusser og eksplosioner af ung vildskab og seksuel selvbevidsthed.

- Jeg har aldrig arbejdet i et univers som dette før, hvor jeg har skullet stole så meget på, at performerne kommer med noget nyt til mig, fortæller Kristján Ingimarsson. Foto: Martin Høyer Poulsen

- Jeg har aldrig arbejdet i et univers som dette før, hvor jeg har skullet stole så meget på, at performerne kommer med noget nyt til mig, fortæller Kristján Ingimarsson. Foto: Martin Høyer Poulsen

Inden da har vi set dem som legesyge pigebørn portrætteret med sådan en uskyldig frækhed og nysgerrighed, at det er svært at forstå, at 'Bloom' er skrevet af en mand. Men det er den.

Han hedder Kristján Ingimarsson, og han er klar over, at han har bevæget sig ind på farligt territorium. Men fristelsen var for stor.

- Jeg vidste allerede før, jeg gik i gang, at man nærmest kun kan gå galt i skoven med et projekt som dette, især i disse tider. Men jeg har forsøgt at lægge alle tanker om, hvad jeg kan tillade mig som mand i et sådant tema, fra mig, og bare følge min intuition og være tro imod tankerne og idéerne fra kvinderne, siger han med henvisning til de fem kvindelige skuespillere, der medvirker i stykket og i høj grad har været medudviklere på det.

Kristján Ingimarsson (f. 1968) er oprindeligt fra Island. Han er leder af The Kristján Ingimarsson Company (tidligere Neander) samt freelance instruktør, skuespiller og performer. Hans fysiske sprog er blandt andet kendetegnet af mime, slapstick og dans og er ofte højenergisk. Foto: Martél Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

Kristján Ingimarsson (f. 1968) er oprindeligt fra Island. Han er leder af The Kristján Ingimarsson Company (tidligere Neander) samt freelance instruktør, skuespiller og performer. Hans fysiske sprog er blandt andet kendetegnet af mime, slapstick og dans og er ofte højenergisk. Foto: Martél Andersen Foto: Martél Andersen

Idéen til stykket kom i 2016, ifølge ham efter iagttagelser af, hvordan kvinder i stigende grad uddanner sig højere og sætter bevægelser i gang.

- Det er bare toppen af isbjerget, vi ser lige nu - snart når vi et kritisk punkt, hvor vi virkelig kommer til at se samfundsomvæltninger, forudser Kristján Ingimarsson, der 'fandme' glæder sig til at komme væk fra slipseknude-styret - det han selv er en del af – han har rundet de 50.

- Jeg havde meget lyst til at undersøge den kvindelige urkraft. Hvem er kvinden i sin egen forstand, når man ikke holder hende op imod mænd og maskuline styreformer. Hvad sker der, hvis vi giver hende magten – opstår der nogle mere kreative tilgange til udfordringer. Hvad har hun i baghånden, fortæller instruktøren, der virker lettere distræt her på dagen før premieren.

Sådan kan en fødsel også se ud. Foto: Martin Høyer Poulsen

Sådan kan en fødsel også se ud. Foto: Martin Høyer Poulsen

Der er kommet flere nerver på de seneste dage, efter holdet har åbnet op for øjne udefra. Noget publikum griner og hujer sig igennem stykket, andre sidder målløse. Men nu er det, som det er. Indre billeder gennem fem år er gennem intense workshops blevet til scener - til en fortælling om livsfaser i kvindeliv. Destilleret ned i mættede sekvenser af sindstilstande, der er svære at indfange og endnu sværere at formidle, men nu står de skarpe - dirrende.

Som scenen hvor en brud er ved at koge over for at finde ud af, hvad der gemmer sig på den anden side af 'ægteskabet' - det højdepunkt, hvor alle eventyr slutter.

- Mainstreammedier, kunst og popkultur er stadig præget af karikerede tegninger af kvinder og kvindelighed – jeg hader parodier. Jeg vil se rigtige mennesker, siger han, og det har han fået i det tætte samarbejde med kvinderne, hvor han har bevæget sig i et kvindeligt rum, han aldrig har været så tæt på før.

- Vi har talt om grimhed, aggressioner, indre mørke og rigtig meget om menstruation undervejs.

Han griner – det har været en eksplosiv proces.

Hvad går vi glip af ved ikke at få kvinders vildskab mere frem - den vildskab kvinderne viser i stykket?

- Vi går glip af en helt anderledes farve. Af en ændring af vores samfund. Jeg forstår ikke, hvorfor vores verden ikke er formet mere, så det passer til kvinders liv og livscyklusser. Naturen spiller en anden afgørende rolle i kvinders liv end mænds – fra menstruation til graviditet, fødsel og amning. Jeg har fået så mange livshistorier og betragtninger i de seneste mange måneder, og det er svært at forstå, at de erfaringer ikke har fyldt mere indtil nu i opbygningen af vores samfund gennem tiden. Men det er jo fordi, at verden er ledet af mænd, hvor alt går op i effektivitet.

Han tøver lidt.

- Det handler jo ikke bare om kvinder, men om at indrette samfundet lidt mere menneskeligt og holistisk generelt, så folk ikke i samme grad går ned. Så der er plads til kreativitet og frie tanker.

Der er dem, der vil sætte spørgsmålstegn ved, at du som mand skal hjælpe kvinder til at forløse en forestilling om kvindeliv!

- Selvfølgelig giver mit køn mig en begrænsning i forhold til indsigt. Men det giver også et modspil til skuespillerne i processen, som har været godt kunstnerisk. Jeg kommer med nogle idéer, og så opstår der nogle gnidningsflader, der så bliver til noget helt tredje. Det havde måske ikke været der, hvis jeg havde været kvinde, siger Kristján Ingimarsson, der undervejs har følt sig som en maler, der går til og fra værket.

- Mit arbejde har bestået i at hylde og forstærke de billeder, performerne kommer med. Det har været en meget rørende og givende proces, de har været så gavmilde og nysgerrige. Jeg tror også, at de har fundet det befriende at arbejde med, siger han.

- Jeg elsker slapstick komedie og stunts, og de virkemidler giver os mulighed for at opleve kvinden på en helt ny måde. Det er befriende, og det er det, BLOOM skal være – befriende, siger Kristján Ingimarsson. Foto: Martel Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

- Jeg elsker slapstick komedie og stunts, og de virkemidler giver os mulighed for at opleve kvinden på en helt ny måde. Det er befriende, og det er det, BLOOM skal være – befriende, siger Kristján Ingimarsson. Foto: Martel Andersen Foto: Martél Andersen

Og trods mange års samarbejder med kvinder har han lært noget nyt om kvinder undervejs.

- Når man arbejder KUN med kvinder, opstår der en synergi mellem dem. Og det er måske noget, der er blevet tydeligere for mig – at kvinder har meget mere tilfælles internt, end mange mænd har med hinanden. Kvinder kan være sindssygt hårde imod hinanden, måske endda hårdere end mænd i forhold til hierarki og psykiske spil, men de har en grundliggende forståelse og hjælpsomhed over for hinanden – et søsterskab under det hele, de altid kan gå tilbage til. Der har været unge kvinder inde og se stykket, og man har kunnet mærke på dem, at de bare elsker det – at de tager noget med sig.

BLOOM kan ses på Teater Nordkraft frem til 15. februar.

På vej på Europa-turné

BLOOM har verdenspremiere på Teater Nordkraft og kan ses frem til 15. februar. Derefter spiller den på turné rundt i Europa. Forestillingen er skabt i et samarbejde mellem Kristján Ingimarsson Company, Teater Nordkraft, Reykjavik City Theatre og Hålogaland Teater i Tromsø.

Skuespillere: Louise Bonde, Nina Tind, Josephine Reumert Grau, Noora Hannula og Ida Frost

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.