Trioen Kemaca Kinetic er endnu et projekt, der involverer den i Aalborg bosiddende og allestedsnærværende bassist, komponist, orkesterleder, underviser og ildsjæl Kenneth Dahl Knudsen.

Knudsen bruger, fortæller han, i sin kompositionsproces ofte at dykke ned i musiktraditioner fra andre steder på kloden, både nære og fjerne. 

Her støder han bl.a. på andre måder at “forstå” rytme på. Og vi taler ikke bare om rytmisk kompleks musik fra fx Vestafrika, men også wienervals og svensk folkemusik, hvor placeringen af slag og frasering i udtalt grad er et spørgsmål om “fornemmelse” baseret på traditionskendskab.

Knudsen arbejder på at finde måder, hvorpå han med noder kan notere disse “fornemmelser”, så man som vestligt opdraget musiker uden rod i disse århundrede gamle traditioner så at sige vil kunne læse sig nærmere på denne fornemmelse. 

Ud af det arbejde er der opstået nye og mere “organiske” og flerlagede måder at notere, komponere og spille rytmiske mønstre på. 

Med hans ord “danser musikken på en helt speciel måde” med denne tilgang.

Knudsen står som komponist af størstedelen af materialet på Kemaca Kinetics debutudgivelse, “Zukunft”, men orkestret opleves som et udpræget kollektiv og er også en udløber af et længerevarende samarbejde mellem den unge trommeslager Matias Fischer og Knudsen.

De to har allieret sig med den yderst talentfulde guitarist Casper Hejlesen.

Trioen kalder i albummets noter musikken “rockinflueret fusionsjazz”, og det lader til, at genren lever og har det godt i Aalborg.

For ikke så længe siden anmeldte jeg her i bladet den aalborgensiske og jazzkonkurrence-vindende kvartet, Metroscope, hvor jeg også bruger lidt plads på at tale om jazz/rock- og fusionsgenren.

Men selvom begge bands altså har rødder i traditionen fra 70’erne og 80’erne, ophører lighederne mellem de to også her.

På “Zukunft” er der blevet arbejdet meget bevidst og kreativt med lyden. Hejlesen spiller med konstant varierende klang og dynamik, ligesom rummet omkring hans guitar skifter ganske meget, mens tromme- og bas-lyd er forholdsvis nøgtern: Trommerne klare og med lilletrommen længst fremme i lydbilledet, og baslyden skønt fløjlsblød og for genren usædvanlig mørk. 

Dette lydligt rene og præcise tromme-/bas-rum gør, at de komplicerede rytmemønstre og Fischers meget aktive spil fremstår klart og koncist.

Temaerne er hovedsageligt riff- og ostinat-baserede, altså bygget op om korte repeterede melodiske motiver.

Fokus ligger således mindre på melodik og harmonik end på udforskning af energi og bevægelse og af hvad, det rytmiske underlag kan tilbyde, hvor langt det kan strækkes ud af form, inden det brister.

Bandnavnet siger noget om, hvad det handler om Kinetik = læren om bevægelse og hastighed (og hvad angår Kemaca: se på bandmedlemmernes navne).

Det er krævende musik, men der kræves mere af musikerne end af lytteren. Det er voldsomt virtuos musiceren det her, men ikke på en demonstrativ måde.

Knudsen og Fischer klæber symbiotisk til hinanden, bliver som ét væsen, som Hejlesen ridder - ind imellem tilsyneladende uden sadel.

Han spænder lange smidige linjer, der strækker også det tonale materiale.

Knudsen/Fischer-organismen gør det komplekse underlag organisk og levende, og da musikken, som jazzrockfusion-traditionen foreskriver, lægger meget op til at guitarfrontfiguren skal bære solistrollen det meste af vejen, er der lagt meget ansvar på Hejlesens unge skuldrer. 

Det klarer han imidlertid med imponerende teknisk, musikalsk og idémæssigt overskud.

Det her er legesyg, overskudspræget og dynamisk musik.

Sørg for at opleve dem live også, det er med garanti ikke kedeligt.

Kemaca Kinetic: “Zukunft”

Udkom 29. september