Ungt Aalborg-jazzband står i dyb gæld til 80'ernes jazzlyd
Det Aalborg baserede jazzband Metroscope leverer overbevisende debut - nu mangler de bare at stå ved deres rødder
Det er ikke overraskende, at Metroscope er den ene af de to finalister i JazzDanmarks “Jazzkonkonkurrencen”, mener Nordjyskes jazzanmelder. Foto: Kenneth Brandborg Kenneth Brandborg
Fussionsjazz eller jazzrock er en genrebetegnelse, den unge Aalborg-kvartet Metroscope behændigt undgår, når de selv beskriver deres musik som “moderne, instrumental musik, der kombinerer jazzens improvisationsunivers med et bastant, groove-baseret udtryk.”
Ordene fusionsjazz og jazzrock begyndte man at bruge i slutningen af 60’erne om den musik, der udvikledes af musikere som trompetisten Miles Davis, guitaristerne John McLaughlin og Larry Coryell.
Groft sagt blandede man jazzens åbne sammenspilsforståelse og store vægt på improvisation med rockens elektriske lyd og rytmik. Siden arbejdede guitarister som amerikanerne Frank Zappa, Carlos Santana, nordmanden Terje Rypdal og englænderen Allan Holdsworth videre med en musik, der for fx. Zappa’s og Holdsworth´s vedkommende vedkommende blev stadig mere ekvilibristisk og kompleks, mens Rypdals udviklede sig i retning af det enkle og skønhedssøgende.
Herhjemme er - blandt mange andre - musikere som trompetisten Palle Mikkelborg, fløjtespilleren Aske Bentzon, guitaristen Mikkel Nordsø og keyboardspilleren Kenneth Knudsen passeret igennem forskellige fusionsjazz og -rockkonstellationer.
Fusionsjazzens havde en af sine periodevise opblomstringer i 80’erne, hvor bl.a. guitaristen Mike Stern steg til tops, ikke mindst som følge af hans medvirken i Miles Davis’ comeback- band.
Jeg skal ikke gætte på, hvorfor Metroscope undlader at kalde en spade for en spade, når deres kompositioner og udtryk helt tydeligt står i dyb gæld til netop 80’ernes Stern med en musik, der er kendetegnet ved flerledede kompositioner med hyppige rytmiske skift, kraftige accentueringer og korte, riff-agtige temastumper, snarere end længere, udviklede melodiske linjer.
Den solistiske energi og det improvisatoriske overskud, ofte på harmonisk ret simple, groove-baserede former, skal bære det meste, da det melodiske og det harmoniske således ikke er det, det har fokus hos de to komponister, trommeslager Mikkel Noe, der står for 5/6 af musikken på albummet, og guitarist Jonas Dannerbugt.
Andreas Enrique Bergholt på klaver. Foto: Kenneth Brandborg Kenneth Brandborg
Det klarer de to hovedsolister, Dannerbugt og keyboardspiller Andreas Enrique Bergholt til gengæld ret overbevisende. Der bliver spillet med teknisk overskud, energi og smittende spilleglæde, og idéerne står i kø for at komme til.
I det hele taget er det her selvudgivne album en ret overbevisende debut, og det kan ikke overraske, at Metroscope er den ene af de to finalister i genreorganisationen JazzDanmarks “Jazzkonkonkurrencen”.
Albumcover
Finalen spilles i jazzhus Montmartre i København lørdag 30. oktober.
Metroscope udkom 8. oktober og kan findes på blandt andet Spotify og Apple Music
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.