Knud Romer vil besøge Nordjylland, før hans syn forsvinder

Forfatter Knud Romer har aldrig været nord for Limfjorden. Nu deler han sine oplevelser. Først går turen rundt i Aalborg

Foto: Laura Kirch Kirkegaard

Foto: Laura Kirch Kirkegaard

Forfatter Knud Romer har for første gang besøgt Nordjylland nord for Limfjorden. Her følger kapitel 1 ud af 3

”Ka-tjing”, lyder det fra kortterminalen i taxaen, og så er vi i Jylland, hvor forholdet til penge er kontant. Jeg kender ikke andet til Aalborg end den flade lufthavn i ”Kongres- og kulturbyen” - og heller ikke landet nord for Limfjorden, men det skal blive løwn!

Hvad går mennesker egentlig og laver i Gøttrup og Gjøl, og hvad tænker de på i Saltum, der lægger hus og hjerterum til Sussie og Leo?

Det er tid til en ekspedition dybt ind i Vendsyssel og ud til Jammerbugten, og jeg følger efter Laura ligesom i Dantes guddommelige komedie for ikke at fare vild.

”Hun er fra Aalborg af”, som HumørEkspressen synger, og insisterer på at gå over Kulturbroen. Ganske rigtigt får jeg min første åbenbaring og ser en havneby ud til den smukkeste fjord med hvide sejl og skovklædte bakker i horisonten.

Jeg er selv fra Falster, og brisen trækker i mig og gør mig sulten. Måske skulle jeg lade mig introducere til den lokale specialitet på Kystens Perle: Bøfsandwich med brun sovs.

Modet forlader mig - der er en apostrof, som stritter på skiltet, ”Kysten’s Perle” - og desuden kan jeg stort set kun lide Wienerschnitzel og stjerneskud, som man kan få længere nede i lystbådehavnen på ”Restaurant Ombord”.

Schnitzlen er et sjældent lykketræf. Stjerneskuddet er glimrende, Laura nikker, men vi er enige om, at det er blevet en uskik at servere det med laks og agurk. Det tegner godt, og jeg er rustet til Aalborg.

Det ligger på toppen af bakken og hedder Grønlandskvarteret. Her kommer Laura fra - og Mette Frederiksen. Højhuset rejser sig i midten - det var lige til at springe ud fra - og Hans Egedes kirke ligner borgerservicen. Til gengæld er benzintanken skiftet ud med en Lidl, og Nanok Bodega er forsvundet sammen med betegnelsen ”grønlænderstiv”.

Det går fremad på Grønlands Torv. Om det nu skyldes Mette Frederiksen, udbygningen i Aalborg Øst - eller “Fri-Stedet” på Thulevej med rulledisko og musikundervisning, som frembragte firserbandet BOOBS med Michael K. i front.

Laura sender en varm hilsen tilbage i tiden, og vi lister videre gennem hendes ungdom til vandtårnet, hvor man kunne ryge i smug og sætte ild til ting med Anita fra vejen. Der var knallertslænget, som plyndrede cigaretter fra tanken - og “Spillerne” fra Hasseris holdt fester og gik amok.

”Nonnens Bøn” havde Bamses venner på jukeboxen og flaskeøl til ”fjååååårten” kroner, før man blev gammel nok til at stille sig op ved den længste bar i landet: Jomfru Ane Gade.

Man kunne få “fadøls” til ”føøøar” kroner på Uret - og slamme tequila for en tier. Med styrthjelm på hovedet til at banke ned i disken.

Jeg kan se Kronprins Frederik for mig, som turede i byen med Steen Jørgensen fra Sort Sol, og står foran stripklubben til dem, som ikke har scoret: ”Total naked”.

Der er lunken and alle døgnets timer til de bagstive på ”Onkel Tom”, og man skulle kun slippe en femmer for at være med i hotdogkrigen. Biksen ligger der endnu: Fontænen - eller Containeren, som den blev kaldt - og Laura følger mig hen til Ulla Terkelsen, London.

Cafeen fortsætter den stolte tradition efter Ib René, Cairo, og opkalder sig efter en korrespondent. Jeg skal mødes med en fra Blindesamfundet.

For tre år siden fik jeg konstateret medfødt grøn stær, som har taget synet på højre øje, og inden den sidste rest på venstre ryger, vil jeg se Vendsyssel.

”Klik, klik, klik” - han kommer ind med blindestokken, der giver et stik i hjertet - og den næste time tilbringer vi med at udveksle erfaringer og dele katastrofen, som rammer en, når man bliver blind og skilt samtidigt.

Han giver gode råd for at forberede mig på det uundgåelige, men jeg bestiller en Dark and Stormy i stedet for. Det er hårdt arbejde at være fuld hele tiden for ikke at dø af skræk.

Foto: Laura Kirch Kirkegaard

Foto: Laura Kirch Kirkegaard

Laura dukker op som en skøn illusion fra bunden af glasset og meddeler, at vi skal på den korteste færgetur i verden. Den går til Egholm, som snart bliver asfalteret til en tredje Limfjordsforbindelse, og restaurant Kronborg ligger lige ved færgelejet på øen.

De serverer stegt flæsk om onsdagen og hønsekød i kæmpetarteletter fra Othello Bageriet tirsdag og torsdag. Jeg trækker mig igen, men har stiftet bekendtskab med princippet: Størst og billigst.

Vi går en tur på grusvejen, der dufter af tang og rølliker - lammeskyerne samler sig ude over byen - og lover hinanden, at vi skal kysse på hver eneste færge, så længe de sejler.

Tilbage på fastlandet passerer vi Hotgirl på hjørnet af Vesterbro i bilen. Der plejede også at ligge en tankstation. Nu sælger de sexlegetøj og erotisk lingeri i alle størrelser - og kun i Jylland!

Jeg tjekker Trustpilot med roser til udvalget og servicen. Karina og Per kunne ikke få dimsen til at fungere i kampens hede og klagede til personalet, som viste dem knappen: ”start”.

Vi holder ind ved et hus i Stjernekvarteret for at spise til aften hos forældrene til en gammel veninde fra skoletiden: Mor Tove af Danmark og Far Finn af de få ord. De kom hjem fra ferien på Leros i går - selvom Finn helst vil have Aalborgtårnet inden for synsvidde - og der så de landskampen mod Rusland på storskærm sammen med Jørgen Leth!

Grillmaden er lige, som den skal være, og vi får et godt råd med på turen nordenfjords: ”Du kan skide i den ene hånd og ønske i den anden og se, hvad du får mest ud af.”

Laura sætter Jonny Hefty på, og vi kører videre til tonerne af ”Muggen røv til dit ansigt.” 9000 Aalborg, du er Nordens bette Paris.

Du kan læse 2. kapitel her, hvor turen går til Vendsyssel

I 3. kapitel går turen til Thy og Skagen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.