Nordjyske musikere går glip af millioner
Er kvaliteten af musik fra nordjyske musikere for dårlig, eller hvad går der galt, når under én procent af Statens Kunstfonds arbejdslegater går til en nordjyde?
I år er der kun en nordjyde blandt modtagerne af Statens Kunstfonds arbejdslegater til musikere. Sidste år var der tre ud af i alt 225 modtagere, en af dem var musiker Mikael K (billedet). Foto: Bente Poder Bente Poder
Der var ikke mange nordjyder blandt navnene, da Statens Kunstfond for nylig uddelte arbejdslegater for 13,5 mio. kr. til skabende musikere.
Formålet bag legatet er, at den enkelte musiker skal kunne "frikøbe" sig selv i en periode til at fordybe sig i skabelsen af ny musik, og kunstfondens udvalg understreger, at de er opmærksomme på at fordele midlerne ud på så mange musikområder som muligt, herunder musik for børn og unge, og at de har fokus på geografisk spredning, samtidig med at de vægter det altafgørende; kunstnerisk kvalitet.
Men talentet rækker åbenbart ikke i Nordjylland – i hvert fald er det sjældent, at legaterne tilfalder nordjyske musikere.
I år modtog Statens Kunstfond i alt 16 ansøgninger fra kunstnere med bopæl i Nordjylland ud af i alt 1043 ansøgninger, hvoraf kun en enkelt nordjysk ansøger fik et af de 221 arbejdslegater.
Og sidste år modtog Statens Kunstfond i alt 20 ansøgninger fra kunstnere med bopæl i Nordjylland ud af i alt 846 ansøgninger. Her modtog kun tre nordjyske musikere et af i alt 255 uddelte arbejdslegater.
På trods af, at nordjyderne udgør cirka ti procent af Danmarks befolkning, går således under én procent af de samlede legater til nordjyske musikere.
Og det har betydning, både for musikerne, der går glip af en indtægt, og for publikum, siger Søren Kristensen, leder af KORMA, Center for rytmiske musikere i Aalborg, der ser alvorligt på skævheden.
- Det er et problem for en landsdel, hvis der ikke er arbejdende professionelle musikere. Der er et behov for, at der er kunstnere i ens lokalområde, der kan spejle den virkelighed, man selv lever i - i stedet for, at man skal høre om, hvordan det er at bo i New York eller København. Og så er det svært at argumentere for, at Aalborg er en kulturby, hvis vi kun har én musiker, der anerkendes af Statens Kunstfond, siger Søren Kristensen, der tidligere selv har siddet i Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg.
- Tænk hvis vi havde ti musikere i Aalborg alene, der fik arbejdsro til at skabe spændende projekter - det er noget, der ville kunne mærkes i byen, siger Søren Kristensen, leder af KORMA - Kompetencecenter for Rytmisk Musik Aalborg, der finder det problematisk, at så få musikere søger kunstfondens frie midler, og at så få får støtte. Arkivfoto: Claus Søndberg
- Vi vælger ud fra kvalitet
Nogle af de nordjyske musikere, der i år har søgt Statens Kunstfond forgæves, er jazzmusiker Kenneth Dahl Knudsen, der i efteråret var indstillet til en P8 Jazzpris og er udvalgt af brancheorganisationen Jazz Danmark til at repræsentere dansk jazz i Asien, samt musiker Hjalte Ross. Sidstnævntes seneste udgivelse er blevet rost i landsdækkende og udenlandske medier, og han har fået den amerikanske producer John Wood (Cat Stevens, Nick Drake og Pink Floyd) til at rejse til Nordjylland for at arbejde nærmest gratis for sig.
Men det har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt, selvom udvalget har været bevidste om geografi.
- Vi har skærpet opmærksomhed, når en ansøger kommer fra en anden region end Hovedstaden. Når vi ser det, lytter vi ekstra opmærksomt - vi prøver at være så large, som vi kan. Men vi skal stadig holde dem op imod det øvrige felt, og geografi er underordnet kunstnerisk kvalitet, siger komponist Andy Pape, der er leder af musikudvalget hos Statens Kunstfond og har lyttet sig igennem over 3.000 lydfiler fra de 1043 ansøgere fra januar til nu.
Han påpeger, at konkurrencen i år har været langt større end normalt med 27 procent flere ansøgninger. Ifølge ham kan udfaldet med kun ét legat til Nordjylland ikke tilskrives mangelfulde ansøgninger.
- Der er ikke noget, der hedder den rigtige ansøgning. Det, vi fokuserer på, er værket. Selvfølgelig er man nødt til at sende nogle ordentlige lydoptagelser med, men vi vil ikke gå glip af en genial kunstner på grund af en dårlig formuleret ansøgning. Hvis kunsten er der, er det andet ligegyldigt, fortæller udvalgslederen, der i stedet nævner særkende som en afgørende faktor.
Kontrabassist Kenneth Dahl Knudsen er flyttet tilbage fra Berlin til Aalborg, hvor han underviser på musikkonservatoriet og har sat alle kræfter ind på at skabe et internationalt jazzmiljø, imens han selv udvikler nyt materiale. Foto: Hans Ravn Hans Ravn
- Det betyder heller ikke noget, om folk sælger godt eller har gigs i udlandet. Det, vi vælger ud fra, er, at vi tydeligt kan fornemme kunstnerens intention og høre vedkommendes egenart - man skal ikke være i tvivl om, at det kun er vedkommende, der kan lyde på den måde - som kun Kim Larsen kan lyde som Kim Larsen. Og så skal musikeren selvfølgelig besidde de håndværksmæssige kvaliteter, der skal til for at fuldføre projektet, siger han.
Finder I det trods det alligevel problematisk, at kun én kunstner i Nordjylland modtager støtte i år?
- Det ved jeg ikke, om jeg vil sige. Når man som kunstner har store evner og bor i et tyndt befolket område, er det typisk, at man hurtigt vil søge til Aarhus eller København, hvor undervisningsinstitutionerne, vækstlaget, jobbene, udvekslingen og livet for en musiker er, siger Andy Pape, der ofte læser ansøgninger fra nordjyske kunstnere, der er bosat i København.
- Og så bliver det bonnet som en københavnsk ansøgning, selv om de har nordjyske rødder og måske tager afsæt i det i deres kunst, siger han.
Forstår ikke argument
På KORMA har leder Søren Kristensen svært ved at forstå Statens Kunstfonds musikudvalgs argument for, at kun en enkelt nordjysk kunstner har modtaget et arbejdslegat.
- Det undrer mig, at man overhovedet bruger vendingen geografisk spredning i beskrivelsen af kriterier, når man åbenlyst ikke lader det få indflydelse. Så må man jo være ærlig og sige, at man alene vurderer på oplevelsen af kunstnerisk niveau, og det er jo så deres vurdering af de nordjyske ansøgere, siger han.
Bør man prioritere geografi endnu højere?
- Jeg synes i hvert fald, at det er fattigt, at der ikke er opbakning til, at der er et kunstnerisk miljø i en region som Nordjylland.
Men der er jo projektstøttemidler!?
- Ja, men den eneste måde, du kan få et arbejdslegat, der kan købe dig fri til at skabe nyt materiale, er gennem staten. Og skal du udvikle en region ved at udvikle kunstnere, har arbejdslegater stor betydning. Kan du som kunstner ikke opnå det her, rykker du jo herfra, siger Søren Kristensen, der også har svært ved at forstå, at ikke flere nordjyske kunstnere er sluppet igennem nåleøjet alene ud fra en vurdering af kvalitet.
- Uden at vide, hvem alle de 16, der har søgt, er, undrer det mig, at flere af dem, jeg kender til, ikke har fået et legat - det er musikere på højt niveau.
Musikere skal rustes
Søren Kristensen frygter desuden, at det lave antal arbejdslegater til nordjyske musikere vil få endnu færre til at søge fremover.
- Går du som musiker ind og ser på listerne over uddelinger, vil du se mange virkelig dygtige kunstnere landet over, der ikke har fået. Og kender du ikke nordjyske kunstnere, der har fået fra Statens Kunstfond, bliver der skabt en oplevelse af, at det er umuligt, og der skal jo alligevel noget krudt til at sende en ansøgning. Når først den historie kører, ender man med få ansøgere fra Nordjylland, og det er noget, vi skal have ændret på, siger Søren Kristensen, der dog ikke kan lade være med også at tænke på, om det spiller ind, at medlemmerne i musikudvalget selv har deres daglige gang i København. Han ville i den forbindelse ønske, at ansøgningerne fra musikerne var anonyme.
- Nordjylland er bare langt væk fra kulturens centrum i København. Ligesom der er kunstnere i København, der har udsolgt i Store Vega, men ikke kan sælge ti billetter i resten af landet, er der dygtige nordjyske kunstnere, der ikke er på plakaten på Vega, men de går måske under radaren.
For at vende udviklingen er han nu gået i gang med at se på, hvordan KORMA sammen med andre aktører i byen kan ruste nordjyske ansøgere til at søge arbejdslegaterne og flere nationale puljer generelt - også selvom der ifølge Andy Pape fra Statens Kunstfond ikke findes en opskrift.
- Jeg synes, at det må være i alles interesse, at vi får klædt musikerne bedre på, så antallet af nordjyske ansøgere kan stige. Det er jo et nationalt problem, hvis man har sorte pletter på landkortet - det er ikke kun et regionalt, men også et nationalt ansvar at få ændret på det, siger han.
Kunstfonden bør samarbejde
I Jazz9tus - organisationen der arbejder med at udvikle jazzmiljøet i Nordjylland og hjælpe musikere på vej i deres karriere, håber daglig leder, Lukas Bjørn Leer Bysted, på et samarbejde med Statens Kunstfond.
- Jeg ser muligheder i at gøre udvælgelsesprocessen mere gennemskuelig ved at analysere på, hvad der går igen hos de kunstnere, der får støtte, og hvad det kræver af bagkatalog at komme i betragtning. Derudover synes jeg, at kunstfonden skal være klar i mælet om, hvorvidt de egentlig prioriterer geografisk spredning - og hvordan den prioritering udføres i praksis, når udvælgelsen foretages.
- For de mange musikere, der bliver færdige på konservatoriet, har det stor betydning, at der er arbejdslegater at søge, så de kan komme i gang med de projekter, de har arbejdet på sidst i deres studie, fortæller Lukas Bjørn Leer Bysted. Foto: Henrik Bo
Det er dog et samarbejde, Andy Pape, leder af musikudvalget hos Statens Kunstfond, har svært ved at se for sig.
- Vi kan ikke sparre omkring selve ansøgningerne, så vil vi også skulle gøre det for fynboerne og bornholmerne mv. Og igen - det er ikke ansøgningen, der er det afgørende, men kunstens kvalitet.
Det har ikke været muligt for NORDJYSKE at finde frem til, hvem musikeren, der har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond i år, er.
Mere om årets uddeling
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik består af komponist Andy Pape (udvalgsleder), musikproducer Bjørn Christiansen ’Bjørn Svin’, sangskriver Lise Cabble, komponist Rune Glerup og komponist/musiker Sissel Vera Pettersen.
Der er i år i alt uddelt 13.525.000 kr.
1043 har ansøgt, heraf har 211 modtaget arbejdslegater.
Legaterne fordeler sig således:
Tre modtager treårige arbejdslegater på 855.000 kr.
24 modtager almindelige arbejdslegater på 100.000 kr.
42 modtager almindelige arbejdslegater på 70.000 kr.
139 modtager almindelige arbejdslegater på 40.000 kr.
Tre modtager almindelige arbejdslegater 20.000 kr.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.