Jens Galschiøt: Frederikshavn Kommune har udstedt en dødsdom

Det, unge spejler sig i i dag, er ikke guldalder-skildringer, men samtidskunst som tager temaer op, de genkender fra deres egne liv. Det bør ikke kun være et privilegie for storbyunge at opleve den samhørighed.

Kunstner Jens Galschiøt ser med bekymring på Frederikshavns kulturudvalgs tilgang til kommunens museum for samtidskunst. <i>Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Kunstner Jens Galschiøt ser med bekymring på Frederikshavns kulturudvalgs tilgang til kommunens museum for samtidskunst. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

DEBATINDLÆG:En uberettiget reducering af støtten til Frederikshavn Kunstmuseum har fået mig til at fatte pennen.

Kultur- og Fritidsudvalget har fuldstændigt glemt, hvad en kulturstøtte skal. Den skal hjælpe de små, vigtige foretagender, som netop ikke på egen hånd kan løbe rundt. At reducere støtten til Frederikshavn Kunstmuseum, fordi der ikke, efter nogens mening, er nok besøgende, er helt uacceptabelt. For hvad svarer nok besøgende overhovedet til? Er et museum dets tilstedeværelse værd, hvis det indfanger 10.000 turister årligt, eller er det nok at oplyse 1000 gæster samt en masse lokale børn og unge?

At fjerne den moderne kunst fra Frederikshavn vil være en stor fejl.

Jens Galschiøts kobberskulptur foran Musikken Hus i Aalborg. <i>Foto: Line Ettinger Julsgaard</i>

Jens Galschiøts kobberskulptur foran Musikken Hus i Aalborg. Foto: Line Ettinger Julsgaard

Frederikshavn Kunstmuseum bidrager til lokalsamfundet på måder, Kultur- og Fritidsudvalget er blind for. Ligesom mange andre museer i udkantsområder er museet enormt vigtigt. For det første fordi det gør kunst til en håndgribelig ting for de lokale unge. For det andet fordi der er etableret et fællesskab omkring museet. Et fællesskab der bl.a. rummer de mange ildsjæle, der arbejder frivilligt for at få museet til at løbe rundt, de flexansatte, som museet hjælper på gled, og de mange gymnasie- og skoleelever, som besøger museet i forbindelse med forskellige skoleprojekter.

Hvem, fællesskabet tilsyneladende ikke rummer, er medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget, da flertallet af dem aldrig har besøgt det sted, de så godt som dødsdømmer. Og ligefrem at kalde os, der udstiller på Frederikshavn Kunstmuseum, for amatørkunstnere, vidner om dette manglende kendskab til museet samt grundlæggende indsigt i dets værdifulde kulturtilbud. For ikke at nævne den manglende respekt for de mange kræfter, der arbejder hårdt for at skabe interessant indhold til frederikshavnerne.

Jens Galschiøt udstillede i 2021 på Frederikshavn Kunstmuseum med 'Gentagelsens anatomi'. <i>Arkivfoto</i>

Jens Galschiøt udstillede i 2021 på Frederikshavn Kunstmuseum med 'Gentagelsens anatomi'. Arkivfoto

De reducerer støtten til museet, fordi de ikke mener, at der er lokal opbakning, men hvis det reelt var tilfældet, var museet gået nedenom og hjem for længe siden. Det er nemlig næsten udelukkende frivillige, der får hjulene til at køre rundt. Så opbakning er der. De gange, jeg har udstillet på museet, har jeg også haft en oplevelse af, at der har været rigtig stor kontakt til lokalområdet.

De unge er i dag optaget af store, tunge emner såsom den huserende klimakrise og krigen, der foregår inden for en alt for overskuelig rækkevidde. Det, de spejler sig i, er altså ikke guldalderens skildringer af hyggelige spadsereture, selvom de skam også fortjener deres plads, men derimod samtidskunst, som netop tager disse uomgængelige emner op. De unge genkender deres eget liv, og de genkender deres egne bekymringer i samtidskunsten, og det bør ikke alene være et privilegie for storbyens unge at opleve denne samhørighed.

Museets samling af ekslibris udgør Nordeuropas største af slagsen, og et kæmpe forskningsarbejde er forbundet med denne specielle form for grafisk kunstart. De huser altså en meget vigtig samling, og en reducering af støtten vil svække arbejdet med og ikke mindst formidlingen af den. Vigtigt arbejde vil gå tabt.

Universitetsstuderende i et øjebliks stilhed foran Jens Galschiøts skulptur 'Skammens søjle', opført til minde for ofre under protesterne på Tiananmen-pladsen i Beijing i 1989. I december sidste år fjernede universitetet skulpturen, der har stået på campus siden 1997, i forbindelse med en ny sikkerhedslov fra Kina, der siger, at man ikke må kritisere regeringen. <i>Foto: Jessie Pang/Reuters/Ritzau Scanpix</i>

Universitetsstuderende i et øjebliks stilhed foran Jens Galschiøts skulptur 'Skammens søjle', opført til minde for ofre under protesterne på Tiananmen-pladsen i Beijing i 1989. I december sidste år fjernede universitetet skulpturen, der har stået på campus siden 1997, i forbindelse med en ny sikkerhedslov fra Kina, der siger, at man ikke må kritisere regeringen. Foto: Jessie Pang/Reuters/Ritzau Scanpix

Jeg har udstillet på Frederikshavn Kunstmuseum to gange, og jeg er altid blevet mødt af enorm stor professionalisme. Det er tydeligt, at medarbejderne brænder for stedet og for at skabe interesse for kunsten i dens mange afskygninger hos borgerne og byens besøgende. Der er tale om et kunstmuseum i høj klasse. Et kunstmuseum, hvor kunstens kvalitet bliver vægtet højere end det at generere indtægter. Det kunne mange lære noget af.

Den sidste udstilling, jeg havde på museet, var en af de bedste, jeg nogensinde har haft på et kunstmuseum. Museets opstilling af mine værker var overraskende og formidlede mit budskab på en helt ny måde, som andre museer ikke på samme måde har formået at gøre. Museumsdirektøren knoklede også med projektet og lagde langt flere timer i det, end han fik løn for.

Jeg opfordrer hermed til, at man fortsætter den nødvendige og berettigede støtte til Frederikshavn Kunstmuseum! 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden