Kultur

Mød påskekunsten, kulturredaktionen og bussen i Lønstrup

Vi er foran turistkontoret hele tirsdag eftermiddag

Påsken står for døren, og lige som med påskeliljen er det nu, at gallerierne springer ud med dette års påskeudstillinger.

Der er omkring 110 udstillinger alene i Nordjylland. Muligvis flere. Vi ved, at 85.000 nordjyder planlægger at se kunst i påsken. Derfor kører NORDJYSKE-bussen til Lønstrup tirsdag, hvor du kan møde os mellem klokken 12 og 17.

Du er velkommen til at kigge inde for. Vi har varm kaffe og nybagt chokoladekage. I bussen kan du møde medarbejdere fra kulturredaktionen. Men Radio Nordjyske er også til stede og sender om eftermiddagen fra Lønstrup.

Du er velkommen til at komme med idéer til, hvad du synes vi (også) skal dække. Du er lige så velkommen til at komme og skælde ud over det, som du mener vi forsømmer. Du må også gerne fortælle, at det vi gør er godt nok. Hvis du bare trænger til at fortælle en røverhistorie, så skal vi nok lytte. Endelig kan du nøjes med kaffe og kage.

I kultursektionen skærtorsdag kan du læse, hvad vi har fået ud af besøget. Samme dag kan du se et indslag på 24NORDJYSKE. Og endelig kan du på søndag læse et interview med Lønstrups allerstørste kulturpersonlighed, sangskrivere Inger Lauritzen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst