Museum om omstridt kunstværk: Pengene er ikke forsvundet

"Take the Money and Run" er blevet verdensberømt

De tomme billedrammer har vakt stor opsigt. Foto: Niels Fabæk/Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

AALBORG:New York Times, Washington Post, The Guardian, Spiegel, Independent, Newsweek, BBC og mange andre udenlandske medier har omtalt det omdiskuterede kunstværk "Take the Money and Run" på kunstmuset Kunsten i Aalborg.

Værket er skabt af kunstneren Jens Haaning, og det består af to tomme billedrammer, hvori der skulle have hængt pengesedler til over en halv million kroner. Penge udlånt af kunstmuseet, men som kunstneren selv har beholdt. Pengene havde museet overført til hans bankkonto.

Museum: Ikke PR-stunt

Debatten om det specielle kunstværk har fået museet til at uddybe på sin hjemmeside, hvad der er op og ned i sagen.

Her afviser museet igen, at det hele er et nøje planlagt PR-stunt. Det er det i hvert fald ikke fra museets side.

Og de knap 533.000 kroner, som Kunsten har udlånt til kunstneren, er ikke forsvundet.

"Pengene er ikke væk. De er i Jens Haanings varetægt, og vi har en kontrakt med ham om, at de skal tilbage i Kunstens varetægt, når udstillingen lukker 16. januar 2022. Vi har stor respekt for, at der er tale om offentlige midler og midler fra private fonde, hvorfor vi hele tiden har haft de kontraktlige forhold i orden. Vi henholder os til kontrakten", skriver Kunsten på sin hjemmeside.

Honorar på 10.000 kroner

Her oplyser museet også, at værket fra Jens Haaning er et indlån, hvor kunstneren får det tilbage efter endt udstilling. Om betalingen skriver museet: "Haaning får et honorar på 10.000 kroner fra Kunsten samt cirka 30.000 i visningsvederlag fra staten i ”leje”. Derudover dækker Kunsten alle udgifter i forbindelse med transport og opdatering af værket samt udgifter til f.eks. kommunikation i forbindelse med udstillingen med kunstnerens værk."

Jens Haaning har tidligere sagt til Nordjyske, at værket skal afspejle hans og andre kunstneres situation.

- Jeg prøver bare at kunne betale min ansatte og min husleje, og så prøver jeg at belyse, hvordan man behandler billedkunstnere fra en institution som Kunsten, udtalte han.

Idé i centrum - ikke kunstværk

Kunstmuseet gør opmærksom på, at Jens Haaning "arbejder konceptuelt, altså med idéen snarere end det konkrete værk i centrum. I praksis udfordrer han eksisterende strukturer og blotlægger deres iboende magtforhold."

Museet skriver også, at det omstridte kunstværk har "startet nye tanker og debatter hos hundrede millioner mennesker verden over. Det berører tematikker om kunstneres arbejdsforhold, om hvor meget penge fylder for os i det daglige samt den værdisætning, magt og status, der er forbundet med konkrete penge... Uanset om mediebrugere kalder værket ”Kejserens nye klæder” eller ”En genistreg”, så har det fået rigtig mange mennesker verden over til at forholde sig til moderne kunst – og det har givet dem en oplevelse med kunst. Og det er i bund og grund dét, som Kunsten og andre offentlige kunstmuseer er sat i verden for."

Satser på god løsning

Museet forventer fortsat, at Jens Haaning betaler de lidt over en halv million kroner tilbage. "Først og fremmest ser vi tiden an og arbejder/satser på, at vi finder en god løsning inden 16. januar 2022. I yderste konsekvens tager vi de civilretslige forbehold over for Jens Haaning", tilføjer Kunsten på sin hjemmeside.