Millioner ruller udenom Nordjylland: Sådan påvirker det din hverdag

Men det er den ikke. Her er tre bud på, hvordan skævvridningen har stor betydning for dit liv og det sted, du bor.

Turisterne lægger pengene et andet sted

Det regner en stor del af året i Danmark - også om sommeren, så det er ikke nok med lækre strande til at tiltrække de mange turister, der skal lægge penge i restauranter og overnatningssteder over hele Nordjylland. Der skal oplevelser til, men vi halter bagud.

Det påpegede Lars Chr. Nørbach, direktør for Nordjyske Museer, i 2019, hvor han konstaterede, at de norske turister kører forbi Aalborg og til Aarhus i stedet, hvor man de seneste år har investeret stort i oplevelsescentre som Moesgaard og udvikling af Den Gamle By. Noget der måske er en del af forklaringen på, at Nordjylland i de samme år havde status quo i antallet af overnatninger, imens det var rekordår på landsplan. Nordjylland har siden 2008 tabt markedsandele til de øvrige regioner. Turismen gik både sidste år og i år frem, men det er et langt sejt træk at gøre Nordjylland til en prioritet, og det kræver udvikling af regionens attraktioner og fyrtårne samt massiv formidling.

Men hvor skal pengene komme fra. En stor del af kommunernes kulturbudgetter er i dag bundet op på faste poster, hvor de kompenserer for de statsmidler til kultur, deres kulturinstitutioner ikke får - der er meget lidt råderum til at udvikle nyt. Fx lægger Aalborg Kommune hvert år 30 mio. kr. til side til Aalborg Symfoniorkester (i København lægger kommunen kun 1,5 mio. kr. til side til Copenhagen Phil), og sådan kan man fortsætte eksemplerne.

Forestil dig, hvad man kunne gøre med 30 til 40 mio. kr. ekstra i udviklingsmidler årligt i Aalborg alene? 

Eller med ekstra millioner i Frederikshavn, hvor Skagens Kunstmuseer de seneste mange år kun har modtaget fem procent af det, som Museum Sønderjylland og Arken hver især får, og hvor kommunen kompenserer.

Franskmændene har lige nu øje på Skagen, og Aalborg er de seneste år blevet anbefalet som rejsemål i medier som New York Times og Monocle. Hvis Nordjylland kan tiltrække flere turister, der bruger penge i din by, har det direkte indflydelse på ressourcerne til både vuggestuer, skoler og plejehjem.

Højtuddannede forventer højt niveau

Hver fjerde lønmodtager i det private erhvervsliv i Aalborg er ansat af en udenlandsk ejet virksomhed. Ligesom de udenlandske virksomheder ikke kun kommer af sig selv, går der også et stort arbejde forud for at rekruttere de udenlandske specialister, lyder det fra BusinessAalborg og Invest in Aalborg, der er sat i verden for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder og arbejdskraft.

Og ifølge Catharina Vinther Engqvist, Head of Foreign Direct Investment i Invest in Aalborg, spiller kulturlivet en enormt stor rolle som en del af den samlede pakke, virksomheder og nye medarbejdere vurderer byen ud fra - faktisk større og større.

Det bekræftes af en undersøgelse fra Aalborg Kommune, som handler om, hvad der får folk til at bosætte sig eller blive i Aalborg. Her ligger kultur øverst på folks lister. 

Skal en by som Aalborg vedblive at være attraktiv for specialister og højtuddannede (som lægger penge i kommunekassen), skal der løbende investeres i kultur. Det er igen noget, der kræver udviklingsmidler - penge som kommunerne vil få, hvis de ikke længere selv skal bære udgifterne til den kultur, de allerede har.

Fede oplevelser året rundt

Sidst men ikke mindst - og vigtigst for nogle - er argumentet om, at alle bør have adgang til kultur. At du kan få kulturoplevelser på højt niveau, selvom du har valgt at slå dig ned uden for Aarhus og København (noget regeringen jo faktisk gerne ser, at flere gør). Og at dine børn har lige adgang til kulturoplevelser i deres børnehave og skole eller til musikundervisning, selvom de vokser op i provinsen.

Statens Kunstfond, der fordeler en stor del af pengene til det danske kulturliv, har heldigvis et regionalt fokus, men vi kommer ikke udenom, at der er langt mellem snapsene, hvis ikke de lokale kulturinstitutioner i dagligdagen har kræfter til at byde ind med oplevelser og navne på højt niveau. 

Og så er der et følelsesmæssigt aspekt, der er svært at komme udenom. Danmark må ikke knække, lyder det igen og igen fra regeringen. Det gør det i sindet, når 11 procent af Danmarks befolkning bor i Nordjylland, men under tre procent af kulturstøtten når herop.

Den skæve kulturstøtte

• Nordjyske har det seneste år sat fokus på den skæve fordeling af statsstøtten til kultur, noget der har udmøntet sig i 25 artikler, ledere og kommentarer.
• Vi fortæller her om konsekvenserne af, at Nordjylland modtager under tre procent af statsstøtten til kultur, selvom 11 procent af landets befolkning bor her.
• Undervejs har vi talt med erhvervsfolk, kulturledere og politikere om betydningen for regionen, udviklingen og den enkelte kulturinstitution, og i august gik nordjyske politikere og borgmestre sammen om at lægge et fælles pres i deres partier og på ministeriet for en ny fordelingsnøgle. 
• 22. august meldte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen ud, at hun nu vil sætte gang i en ekspertgruppe, der skal se på fordelingen af i første omgang museumsstøtten. Bag hende står kulturordførere fra Venstre, Radikale, SF og Konservative.
• Forventningen er, at fordelingsnøglen bliver taget op til politisk diskussion i 2023.