På bare ét år er Karoline blevet et kendt ansigt hos landets bookere – så fik hun en advarsel fra sin far
For blot et år siden kaldte Karoline Stensen sig for sangskriver. Siden har hun spillet 40 koncerter

Karoline Stensen, der optræder under navnet Enilora, er på lidt over et år blevet en del af Aalborgs musikmiljø, og lederen af Nibe Festival har gjort hende til et kendt ansigt blandt landets bookere. Foto: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg
- Når det, du elsker, bliver til dit arbejde, er der ikke længere noget, der hedder 8 til 16. Og der skal du for alvor til at passe på dig selv. På ikke at brænde ud og miste lysten til det, der tændte dig i første omgang.
Hun smiler kort over sig selv, Karoline Stensen - også kendt under kunstnernavnet Enilora, som du måske har oplevet på Skråen, Studenterhuset eller på SPOT Festival det seneste år.

Eniloras to første og eneste single-udgivelser fra efteråret 2021, "Confetti" og "Your Perfume", er streamet over 90.000 gange på Spotify. Foto: Claus Søndberg
Hun er godt klar over det – at det kan virke tidligt at trykke på bremsen i en karriere, der endnu er i sin start, men hendes år 2021 har været vildere end de flestes – hendes melankolske sange om ikke at kunne give slip på et forlist forhold og om at miste sig selv - og finde sig selv igen, går rent ind hos publikum og bookere. Den seneste, der har meldt sig på banen, er Peter Møller Madsen, leder af Nibe Festival, der oplevede hende på netop SPOT Festival denne sommer og blev grebet af det intime fælles rum, de alle opholdt sig i undervejs.
Kort efter inviterede han hende til at spille under sin velkomsttale på Dansk Lives nationale efterårsseminar – en begivenhed, hvor der normalt ikke er artister. Her fortalte han forsamlingen bestående af 170 livearrangører fra hele Danmark om den koncertoplevelse, han havde haft med hende.
- Det var surrealistisk og meget rørende at stå der og forsøge at forstå, at det faktisk var mig og min musik han fortalte om. Jeg vidste ikke, hvem han var, da han opsøgte mig i sommers, og i dag er jeg glad for det - at vi mødtes som mennesker først, fortæller Karoline Stensen, der støtter hagen i hånden ved bordet, den anden folder sig om et krus med kaffe. Udenfor caféens vinduer er folk ved at blæse væk.
Karoline Stensen sad med lukkede øjne ved bordet, da jeg fandt hende i Abbey Roads tilbagetrukne område for en halv time siden – trukket væk fra hastværket, og hun udstråler en ro, der smitter. Hun kommer lige fra et længere sommerhusophold i Norge - alene. Familie og venner tilbød at komme - de kunne lave mad, holde sig i baggrunden - være musestille, men hun havde brug for at isolere sig. At falde i staver i timer ved vinduet med udsigt ud over fjorden, hvor vandet konstant ændrer sig. En tiltrængt pause, for evnen til at finde ind til det sted i sig selv, hvor ordene kommer, har længe været under pres.
Det er ikke mere end halvandet år siden, at hun første gang stillede sig på en scene - nu har hun skruet ned en tid for at gøre det ordentligt og blive den kunstner, hun er begyndt at ane i sig selv.
Hør en nedtonet udgave af singlen "Confetti" her:
Den første gang
Det var stærkt grænseoverskridende, da Karoline Stensen for blot et år siden for første gang tog betegnelsen sangskriver om sig selv i munden. Hun har altid været musikalsk, men har aldrig dyrket det eller delt det med andre, som hun har gjort det med sine digte.
- Musik har altid været noget meget personligt for mig, jeg har gjort for mig selv, og derfor har det været overvældende at stille mig op foran andre - selv foran mine forældre, der er mine bedste venner. Og dybest set har jeg ikke tænkt, at det er noget, der kunne være interessant for andre, jeg er ikke uddannet indenfor musik, og det var meget sårbart for mig at skulle vise frem, siger hun.

Foto: Claus Søndberg

- Jeg kendte intet til musikmiljøet i Aalborg, inden jeg begyndte at spille, men folk har taget sindssygt godt imod mig. Der er et stort sammenhold mellem musikere og en lyst til at løfte hinanden. Foto: Claus Søndberg
Hun griner af kontrasten til i dag, hvor hun på et år kan tælle over 40 koncerter samt over 90.000 streams på Spotify blot på to singleudgivelser.
- Det er sært i dag at tænke på, hvor sygt lidt jeg har troet på mig selv på det her område. Men på et tidspunkt begyndte jeg at tænke, at der jo ikke er nogen, der har været på netop min rejse før - og hvorfor skulle musik være et lukket land lige netop for mig? På en måde er den en forlængelse af alt, jeg har udforsket før - et sted jeg kan være 100 procent mig selv, siger hun og henviser til sine rejser alene ud i verden, hvor hun er taget afsted for at afprøve sin komfortzone og møde nye mennesker.
Rejsen som musiker begyndte konkret, da hun under coronanedlukningen gik i gang med at skrive sange for sig selv. Ikke for at vise dem til nogen, men fordi der var følelser, der skulle ud. Hun havde på det tidspunkt boet et år i Aalborg, som hun flyttede til fra Norge for at læse til pædagog. En dag - euforisk over genåbningen af samfundet - valgte hun at melde sig til et sangskriver-arrangement på Center for Dansk Jazzhistorie, hvor man skulle præsentere to numre for andre musikere.
- Jeg var sygt nervøs, det var ikke et stort arrangement, men for mig var det en big deal, og jeg fik gode reaktioner.
En deltager fortalte hende samme aften om et åben mikrofon-arrangement på Aalborg Streetfood, og der spillede hun kort efter to numre for over hundrede mennesker.
- Det lyder kliché, men al nervøsitet forsvinder lige så snart, jeg træder op på en scene. Der opstår en ro samtidig med, at adrenalinen pumper løs. Det er en følelse af at være meget meget levende, siger hun.

Når hun har skrevet sangene, tager hun dem med til Martin Korsgaard, der producerer dem. - Det kan godt være, at vi kaster det hele op i luften og gør noget helt andet med det - det er fint, det tvinger mig til at afsøge nye retninger. Foto: Claus Søndberg
Resten er historie, som man siger, når man ikke har plads til at opridse hvert trin. Kort fortalt er det gået stærkt, og når hun ser tilbage, har hun svært ved at forstå de skridt, hun har tilbagelagt på blot et år. Hun blev på et tidligt tidspunkt introduceret til Korma - kompetencecentret for musikere i Aalborg. På en sangskriver-camp i slutningen af 2020 skrev hun for første gang sammen med andre og gik i studie med en producer, og siden da er flere samarbejder opstået.
- Længe troede jeg nok ikke på det selv, det føltes som leg, men det påvirker en, når folk omkring dig tror på det. Og så valgte jeg at stoppe på studiet og gå all in.
I dag har hun svært ved at forestille sig selv uden den forbindelse, der opstår mellem hende og publikum.
- Oplevelsen af, hvordan mine sange kan skabe et fælles rum, hvor vi kan mødes som mennesker, er blevet det mest givende af alt for mig. Af og til skifter jeg forhold til en sang, når jeg har opført den live, fordi folks reaktioner smitter af på mig, fortæller hun.
Hun oplever det både under koncerten, når hun får øjenkontakt med folk, og bagefter, hvor publikum kommer op for at snakke.
- En aften fortalte en kvinde, at en af mine sange havde reddet hendes aften, fordi hun genkendte sig selv fuldstændigt i den. Det er magisk, når vi på den måde kan træde hen over alle de der sædvanlige normer og koder og bare snakke sammen om ting, der betyder noget - det elsker jeg. Og det giver mig endnu mere lyst til at skrive, siger hun.
Advarsel fra far
Det var begejstringen, en stime af bookninger og udgivelse af singler, der sidste år gjorde, at der opstod en drøm om at leve af det.
- Jeg besluttede mig på et tidligt tidspunkt for at sige ja til alle muligheder, sløjfede alle ferier, og det var som en snebold, der rullede. Når jeg spillede live og en booker så mig, blev jeg inviteret til en ny scene, hvor det gentog sig, fortæller Karoline Stensen, der i sensommeren satte farten ned.
Hun havde en voksende følelse af ikke at være til stede nogen steder, imens antallet af bolde i luften voksede. Det var hendes far, der gjorde hende opmærksom på, at hun legede med sit helbred og med den kilde, hun skal hente inspiration fra.

Karoline Stensen står selv for alt vedr. udgivelsen af den kommende EP, der er endnu intet pladeselskab, bookingbureau eller management. Foto: Claus Søndberg

Foto: Claus Søndberg
- Jeg har brugt min far meget som sparringspartner. Han er iværksætter med sin egen opfindelse inden for oliebranchen, og i sommers sagde han ”Nu skal du passe på, Karoline. Nu skal du holde fokus på, hvornår du har ’investeringsperioder’ - du kan ikke det hele på en gang”.
- Han har udfordret mig på, hvad der egentlig sker, hvis jeg gearer ned og ikke er produktiv hele tiden. Hvis jeg udskyder udgivelsen af min EP, siger nej og ikke svarer på sms'er og mails, så snart de tikker ind.
Hun er stille lidt, hun er ikke bange for pauser. Så griner hun.
- Det er både en velsignelse og en forbandelse den der perfektionisme og arbejdsiver, som mange af os render rundt med, hva'!? Jeg var slet ikke bevidst om, hvordan jeg arbejdede, og så blev det ekstremt. Men det er jo ikke sådan, jeg trives - eller sådan særlig mange trives. Uanset hvilket job, du har, er du nødt til at give dig selv lov til at blive inspireret. Jeg tror, at der er mange bekymringer, dårlig samvittighed og usikkerhed, man kan fjerne, hvis man får tid til at tænke og prioritere.
På det seneste har hun givet sig selv lov til at trække sig ind i sin skal igen – trække dage ud, hvor intet andet skal ske, for at skrive materiale til den kommende EP. Projektet er i høj grad i gang, men tempoet er langsommere.

Enilora kan opleves til dette års Nibe Festival. I maj tager hun på turné i Tyskland, og så spiller hun en egen showcase på SPOT Festival til sommer og planlægger en turne i Norge og Danmark til efteråret i forbindelse med udgivelsen af en EP. Foto: Claus Søndberg
- Jeg er nået frem til, at musik er noget, jeg kan gøre hele livet, hvis jeg vil, jeg behøver ikke skynde mig. Det udløser noget godt kreativt at slippe kontrollen og stole på livet og være til stede, der hvor jeg er - åben for de mennesker, jeg møder.
Og roen, hun har valgt at give sig selv, kan mærkes.
- Det er længe siden, jeg har lagt så meget mærke til årstiderne som nu. De seneste sange er nogle af de bedste, jeg hidtil har skrevet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.