Turisme

Skal Aalborg shine som jazzby, skal to generationer smelte sammen - men er de splittede?

Aalborg er ved at slå sig selv fast som Danmarks Berlin indenfor jazz, men sidste skridt kræver, at miljøerne samler sig som én stærk stemme udadtil, mener Tore Mortensen, leder af jazzcentret. Både de nye og de gamle ser dog udfordringer

Skal Aalborg tage næste skridt som jazzby, skal generationerne samarbejde, mener Tore Mortensen, leder af jazzcentret. Det kommer dog til at kræve drastiske omvæltninger på centret, mener repræsentanter fra den yngre generation. Her Limeriver Jazzband med Poul Erik Broberg og Jørgen Schou. Til højre Kenneth Dahl Knudsen og Mathias Fischer - ingen af dem optræder i artiklen, men har kendetegnet miljøerne. Foto: Knud Lauridsen og  Lucas Illanes. Grafik Jette Klokkerholm

Skal Aalborg tage næste skridt som jazzby, skal generationerne samarbejde, mener Tore Mortensen, leder af jazzcentret. Det kommer dog til at kræve drastiske omvæltninger på centret, mener repræsentanter fra den yngre generation. Her Limeriver Jazzband med Poul Erik Broberg og Jørgen Schou. Til højre Kenneth Dahl Knudsen og Mathias Fischer - ingen af dem optræder i artiklen, men har kendetegnet miljøerne. Foto: Knud Lauridsen og Lucas Illanes. Grafik Jette Klokkerholm

AALBORG:Det danske magasin Jazzspecial kom godt omkring, da de i februar i over tre farvestrålende opslag fortalte om et levende og stærkt voksende jazzmiljø i Aalborg.

Her vurderede den lokale bassist og iværksætter Kenneth Dahl Knudsen, at hvis Aalborg for alvor skal blive en jazzby i verdensklasse, skal den gå en helt anden retning end landets andre byer og skabe sin egen lyd, fx gennem eksperimenter med krydsninger mellem jazz og elektronisk, pop mv.

Men der er noget, der er lige så vigtigt, hvis Aalborg for alvor skal udfolde sit potentiale, mener Tore Mortensen, leder af Center for Dansk Jazzhistorie, der ikke er overrasket over at finde artiklen i jazzmagasinet, selvom det "ikke plejer at have meget blik for, hvad der sker i provinsen".

- Antallet af gode historier om jazzmiljøerne i Aalborg er efterhånden så mange, at det er gået op for folk, at der sker noget ekstraordinært her med mangfoldigheden i dygtige kunstnere og samarbejder mellem lokale institutioner som Jazz9tus, Nordkraft Big Band, konservatoriet mv. og musikere fra ind og udland, siger han.

Men skal Aalborg lokke endnu flere musikere og turister til, skal miljøerne i byen rykke sammen og danne fælles front, vurderer han.

- Vi har et momentum lige nu. Vi er ved at blive Danmarks Berlin, når det gælder jazz, men det kræver for mig at se, at vi samler miljøerne på tværs af generationer, så vi ikke kæmper om de samme puljer og midler, men sammen kan gå med pondus til Kulturministeriet og fonde og søge om større beløb, siger Tore Mortensen, der ser for sig, at man laver et netværk eller en form for paraplyorganisation for de lokale jazzmiljøer.

Den kan udover at stå stærkere i ansøgninger om midler også bruges til at servicere de mange forskellige organisationer. Fx kan den stå bag en fælles koncertkalender, så man ikke lægger arrangementer oveni hinanden.

- Og så er det oplagt at arbejde sammen om fælles festivaler, promovering og samarbejde med turistforeninger, så man kan bruge jazz til at trække turister til Aalborg i de perioder, der ikke sker så meget andet, siger Tore Mortensen, der påpeger, at andre danske byer længe har puttet kommunale penge i jazzfestivaler, der har trukket turister til i 10.000-vis.

- I Aalborg laver man i højere grad festivaler for sig selv, men der ligger et potentiale her, hvor man kan vise bigbandet frem og den store generation af unge musikere, der laver noget af det mest frodige musik, jeg har hørt i mange år, siger Tore Mortensen.

Det var Center for Dansk Jazzhistorie i Aalborg, der for nyligt klædte journalisterne bag DRs populære podcast ’Farlige Toner’ på med fakta og anekdoter og gravede lydoptagelser frem. Fremover vil de også spille en endnu større rolle i Aalborgs jazzliv. Her billeder fra henholdsvis frokostjazz og Jazz hos Ina. Arkivfoto og Henrik Bo. Grafik: Jette Klokkerholm

Det var Center for Dansk Jazzhistorie i Aalborg, der for nyligt klædte journalisterne bag DRs populære podcast ’Farlige Toner’ på med fakta og anekdoter og gravede lydoptagelser frem. Fremover vil de også spille en endnu større rolle i Aalborgs jazzliv. Her billeder fra henholdsvis frokostjazz og Jazz hos Ina. Arkivfoto og Henrik Bo. Grafik: Jette Klokkerholm

Ung musiker: Vi samarbejder allerede tæt

Spørger du musikeren Erik Lunde Michaelsen, formand for den lokale jazzforening Meutiviti, er en fælles paraplyorganisation en god idé. Faktisk har samarbejderne i den unge del af miljøet længe været i gang, fortæller han.

- Vi er i tæt dialog med andre arrangører, når vi organiserer, og vi er meget åbne for flere samarbejder. Så længe vi er enige om, at jazz er meget bredt defineret – uanset om man er til fri improvisation eller traditionel Dixie, og så længe man betaler ordentlige tariffer til kunstnerne, siger Erik Lunde Michaelsen, der lige nu er i gang med at forberede sommerfestivalen Supernova Jazz Blast i samarbejde med Jazz9tus.

Også hos Jazzclub Satchmo, en del af byens ældre fløj, der arrangerer frokostjazz på restauranter og beværtninger, nikker formand Leif Larsen ja til en paraplyorganisation. Især med udsigt til at stå stærkere i forhold til at skaffe flere penge til miljøet.

Han tror dog ikke meget på mere samtænkning af miljøerne eller på fælles projekter.

- Vi må erkende, at de forskellige jazzfora i byen har hver sine adskilte interessegrupper blandt publikum. De ældre vil have traditionel jazz, og vi har utrolig svært ved at tiltrække et yngre publikum. Det samme gælder den anden vej rundt. Når vi ældre endelig formaster os til at gå hen og høre de yngre musikeres projekter, kan vi se, at vores egen aldersgruppe ikke er repræsenteret blandt hverken publikum eller de musikere, der melder sig til jams. Det er bare ikke de ældres jazzform, siger Leif Larsen, der mener, at der nærmest er tale om forskellige musikgenrer.

- Nogle af os har endda af og til svært ved overhovedet at kalde det, mange af de unge spiller, for jazz. Vi holder fast i den over 100 år gamle jazztradition med New Orleans og Dixieland, siger Leif Larsen, der ligesom Erik Lunde Michaelsen finder det vigtigt, at der bliver udbetalt honorarer ud fra forbundets anbefalinger.

- Men på trods af vores forskelle, kan vi godt støtte hinanden udadtil, det er oplagt.

icon

Det er en udfordring, at jazzcentrets bestyrelse og rådgivningspanel er en ældre generation af mænd, som er afkoblet fra det unge, internationale jazzmiljø, man gerne vil stå i centrum for.

Lukas Bjørn Leer Bysted, daglig leder i Jazz9tus

Andre byer har investeret - Aalborg har fået det gratis

På jazzcentret håber nuværende leder, Tore Mortensen, at Aalborgs politikere har øje for, hvad der er under udvikling i byen, for jazzcentret står lige nu i en svær situation.

Akkurat som i 2016, hvor jazzcentret overgik fra at høre under Aalborg Universitet til at været en selvejende institution og ændrede profil fra forskningscenter til nationalarkiv, videnscenter og spillested, skal centret igen genopfinde sig selv.

Deres sekretær - den eneste lønnede medarbejder - stopper 1. juli, centret skal flytte og begynde at betale husleje, og daglig leder Tore Mortensen ser også sin egen tilbagetrækning forude.

- Vi er kommet langt med jazzcentret, men der er behov for et generationsskifte, der kan tage stedet et nyt sted hen, fortæller Tore Mortensen, der derudover peger på permanent finansiering som et afgørende skridt for centret.

- De seneste fem år har vi kørt med en ad hoc finansiering fra private sponsorer og fonde samt en venneforening. Men skal stedet overleve på sigt, skal der findes en holdbar løsning med en kombination af kommunale midler, statslig kulturstøtte, fondsmidler samt egenindtjening.

Samlet har de brug for en finansiering på 1.3 mio. kr., fortæller Tore Mortensen, der selv har arbejdet ulønnet, men ser for sig, at den kommende leder bliver lønnet.

- Vi har allerede en dialog i gang med regeringens kulturudvalg samt aftale om at fremlægge forslaget om statsstøtte for folketinget, siger Tore Mortensen, der forudser gode muligheder for det, eftersom hverken Det Kongelige Bibliotek eller andre har ressourcer til at stå for indsamlingen af denne side af dansk musikhistorie.

Et svar om den kommunale finansiering halter imidlertid.

- Jeg har forståelse for, at den nuværende kulturrådmand ikke vil love noget, før han overlader posten til en anden, men lige nu har politikerne en chance for virkelig at skubbe til Aalborg som international jazzby, som man ikke må lade glide af hænde, siger Tore Mortensen, der mener, at Aalborg Kommune indtil nu er sluppet billigt, hvad angår byens jazzliv.

Lige siden 1930'erne har Aalborgs jazzmiljø været organiseret af frivillige, foreninger og klubber. Tager du andre større byer, har man tidligere besluttet sig for at investere i byens jazzliv, fx har Aarhus ansat en leder til deres jazzfestival. I Aalborg har det ikke kostet kommunen andet end en halv million om året at få det arrangeret, fordi så mange arbejder gratis. Men hvis vi skal tage et skridt frem, går det ikke, at det er det eneste, der bærer det, siger han.

Sæt unge ind i bestyrelsen

I Jazz9tus, en kun lidt over ét år gammel organisation og arrangør, vækker Tore Mortensens overvejelser omkring et generationsskifte og en nytænkning af centret interesse. Men skal projektet lykkes, bør der også ske en omlægning af jazzcentrets organisering, mener Lukas Bjørn Leer Bysted, daglig leder af Jazz9tus.

- Et af stedets udfordringer er at finde en balance mellem den lukkede og hemmelige rolle som jazzarkiv og rollen som et åbent og tilgængeligt fristed for fremtidens jazzmiljø. En anden udfordring er, at stedets bestyrelse og rådgivningspanel er en ældre generation af mænd, som er afkoblet fra det unge, internationale jazzmiljø, man gerne vil stå i centrum for. Det er en flot ambition at have, men det kræver i min optik, at man tør nytænke sin organisation og ledelse, og at man tør give plads til, at jazzmiljøets drivende unge kræfter får en direkte indflydelse og kan være med til at tegne en bæredygtig vision for fremtidens jazzcenter. Når det er sagt, er der et enormt potentiale i at udvikle rollerne både som musikarkiv og kulturhus, og at blive en institution, der i samme øjeblik kan forstå fortiden og afsøge fremtiden, siger Lukas Bjørn Leer Bysted, der også ser en politisk pointe i en fællesorganisering.

- Ser man på foreningen Jazz i Trekanten længere sydpå i Jylland, har man formået at skabe en meget rummelig paraplyorganisation, der løfter på tværs af geografi og musikalske grænser og henter god økonomi hjem til mange forskellige aktiviteter.

Frokostjazz på Slotskroen og jazzjam på ElMundo. Fotos: Jeppe Holm Andreasen og Jazz9tus. Grafik: Jette Klokkerholm

Frokostjazz på Slotskroen og jazzjam på ElMundo. Fotos: Jeppe Holm Andreasen og Jazz9tus. Grafik: Jette Klokkerholm

Rådmand: Universitetet må finde pungen frem

I Aalborgs kulturforvaltning er rådmand Mads Duedahl klar til at mødes med jazzcentret og tale om et bidrag, men skal det ske, forventer han også, at Aalborg Universitet bidrager i højere grad end nu.

- Jazzcentret har klart en berettigelse i Aalborg - det beriger vores kulturliv, men vi har ikke mange frie midler i budgettet, og det er ikke kommunen der har startet jazzcentret op, men Aalborg Universitet. Derfor må AAU også være en del af løsningen og få pungen op af lommen. Det er for mig at se problematisk, hvis alle projekter, der startes op i Aalborg, ender som noget, kommunen skal finansiere i sidste ende, lyder det fra Mads Duedahl, der som udgangspunkt ser for sig, at kommunen kan bidrage til koncert-delen på centret.

AAU har indtil nu støttet jazzcentret med 125.000 kr. om året. Henrik Halkier, dekan på AAU og formand for bestyrelsen i jazzcentret, har imidlertid svært ved at se, at AAU kan øge beløbet, selv om de gerne ser et 'lykkeligt sammenskudsgilde'.

- Centret er vigtigt for os som arkiv. Her får vi ikke bare opbevaring, men også gjort det tilgængeligt for offentligheden, hvor det kan bidrage til skabelsen af et miljø. Men AAU får penge af staten til at bedrive forskning, og det begrænser os. Vi kan ikke bruge penge som en privat virksomhed, siger Henrik Halkier, der ser en mulighed for flere midler, hvis de kan få opbakning oppefra til mere forskning i dansk jazz.

- Jeg håber, at vi kan finde en løsning i byen i fællesskab, siger han.

Om Center for Dansk Jazzhistorie

Jazzcentret har i dag til huse på Kjellerupsgade, hvor de bor huslejefrit. Da bygningen skal bruges til andet formål, flytter de ind på tre etager i Aalborg Forsyning på Østerbro 9, hvor de skal betale husleje.

Jazzcentret er åbent for alle med interesse i dansk jazz, og centret får jævnligt henvendelser fra forskere fra hele verden, som efterlyser informationer og materialer.

Jazzcentret benyttes desuden af skribenter, journalister, studerende, gymnasielærere og elever, som søger informationer til bøger, artikler, radioprogrammer, studieprojekter oma.

Jazzcentret indsamler, registrerer og digitaliserer alle kilder til dansk jazzhistorie: musikudgivelser og koncertoptagelser, litteratur og tidsskrifter, musikerinterviews, fotos, film, scrapbøger og alskens memorabilia. Både den historiske jazz med 50-100 år på bagen, og den musik, der bliver skabt i dag.

Derudover udgiver centret forskningspublikationer om dansk jazz og bidrager til forskning andre steder.

Aalborg Jazzcentres Venneforening står for afholdelse af koncerter, foredrag, filmforevisninger og rundvisninger

De arbejder især sammen med Det Jyske Musikkonservatorium om workshops, studiekoncerter og minifestivals og udvikler på en intimscene.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.